Elsket sangerinde er død
Flack stod blandt andet bag hittet hittet "Killing Me Softly With His Song"
Den amerikanske sangerinde Roberta Flack er død i en alder af 88 år.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Flack stod blandt andet bag hittet hittet "Killing Me Softly With His Song", der udkom i 1972.
En talsmand oplyser til flere udenlandske medier, at Roberta Flack var omgivet af sin familie, da hun udåndede.
Brød grænser
Roberta brød grænser og rekorder.
Talspersonen oplyser ikke Roberta Flacks dødsårsag.
Hun blev født i 1937 i delstaten North Carolina. Som niårig begyndte Flack at spille klaver, og da hun var 15 år, modtog hun et stipendium til Havard University med musik som hovedfag.
Flack fik sit gennembrud i begyndelsen af 1970'erne og modtog i 1973 en Grammy for årets indspilning med sangen "The First Time Ever I Saw Your Face". Forinden havde instruktøren Clint Eastwood brugt den sang i filmen "Play Misty for Me".
Flere Grammyer
Året efter gentog Roberta Flack succesen, da netop hittet "Killing Me Softly With His Song" sikrede hende endnu en Grammy.
Hun blev den første artist til at modtage en Grammy to år i træk for bedste indspilning.
Grammy Awards er musikindustriens svar på filmbranchens Oscar og uddeles en gang om året af The Recording Academy.
Hårdt ramt af sygdom
I alt modtog Flack fire Grammys, mens hun 12 gange var nomineret til en af de eftertragtede statuetter.
I 2022 oplyste Flack, at hun havde fået konstateret nervesygdommen ALS og ikke længere optrådte. Sygdommen gjorde, at hun ikke var i stand til at synge.