Én af dem er særligt hårdt ramt

Matthew Perrys død rammer "vennerne" forskelligt

Udgivet

Da Matthew Perry blev fundet død i sin jacuzzi lørdag den 28. oktober gik der nogle dage, før hans fem kolleger fra serien "Friends" reagerede.

Men efter at have sundet sig kom de med en fælles udtalelse, hvor de begræd og sørgede over hans død.

Da han i fredags blev begravet i Los Angeles var alle fem - Lisa Kudrow, Courtney Cox, Jennifer Aniston, David Schwimmer og Matt Leblanc - alle med.

Ud over dem deltog blot cirka 15 øvrige begravelsesgæster i den private begivenhed i Forest Lawn Memorial Park.

Lider meget

En kilde tæt på de fem siger, at Jennifer Aniston er den af de tidligere "venner", der har det værst oven på Perrys pludselige død.

- Det er det andet store tab, hun lider på mindre end et år.

En af de fem tilbageværende "venner" synes særligt hårdt ramt af Matthew Perrys pludselige død.

- Etårsdagen for hendes fars død er nært forestående.

- Hun havde ikke rigtig fundet fodfæstet igen oven på faderens død, og nu har det her slået hende helt ned under gulvbrædderne, siger en kilde til New York Post.

Gik lidt for sig selv

Ved begravelsen i fredags synes det på flere billeder som om, Jennifer Aniston trak lidt væk fra de andre og bare var alene med sin livvagt.

Perry havde en lang historie med misbrug af alkohol og receptpligtige smertestillende midler og har været døden nær flere gange på grund af misbruget.

Jennifer Aniston brød sammen under et interview i 2004, hvor Perrys misbrug blev omtalt, så det berørte hende dybt.

Matthew Perry har selv siden sagt, at hun hjalp ham under den lange periode med misbrug, og at Aniston var den, der mest rakte en hjælpende hånd til ham - "det er jeg hende dybt taknemmelig for", sagde han i et interview sidste år. 

Powered by Labrador CMS