Fedter for Trump

Smører Trump før stort topmøde

Offentliggjort Sidst opdateret

USA's præsident, Donald Trump, har delt, hvad der ifølge ham er en privat besked fra Natos generalsekretær, Mark Rutte.

Beskeden er blevet delt i et screenshot på Trumps sociale medie Truth Social.

Her lykønsker Rutte Trump med hans "beslutsomme handling i Iran" og kalder den for "i sandhed ekstraordinær" og noget, som "ingen af os andre turde gøre".

USA's præsident, Donald Trump, taler med pressen uden for Det Hvide Hus, før han sætter kurs mod Haag.

- Det giver os alle mere sikkerhed, skriver han og tilføjer, at han nu flyver ind til Nato-topmødet i Haag til "endnu en stor succes".

Ingen har gjort det

Succesen er ifølge beskeden fra Rutte, at Nato-landene på topmødet vil blive enige om at bruge fem procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar.

- Du vil opnå noget, som ingen amerikansk præsident i årtier har kunnet få gjort. Europa vil yde et stort bidrag, som de burde, og det vil være din fortjeneste, skriver Rutte i opslaget.

Powered by Labrador CMS