Flere sårede i knivangreb i Paris

En mistænkt er anholdt efter et knivangreb på Gare de Lyon i den franske hovedstad lørdag morgen

Gare de Lyon er en af Paris store banegårde, der benyttes af omkring 90 millioner passagerer årligt. (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Mindst tre mennesker er såret, heraf en alvorligt, i et knivangreb på en af Paris' store banegårde, Gare de Lyon, lørdag morgen.

Det oplyser kilder i politiet til den franske tv-station BFMTV.

En person er anholdt.

Angrebet fandt sted omkring klokken 8 lørdag morgen.

Ondsindet handling

Det franske jernbaneselskab SNCF skriver på det sociale medie X, at dele af togtrafikken er forsinket på grund af en "ondsindet handling" på Gare de Lyon i Paris.

Powered by Labrador CMS