Gigant fyrer 10.000

Fem procent af de ansatte fjernes

Udgivet Opdateret

Den amerikanske it-gigant Microsoft skal skære 10.000 job i år, meddeler selskabet.

Det svarer til lidt under fem procent af de i alt 221.000 ansatte, som Microsoft har på verdensplan. 99.000 af dem er ansat uden for USA.

Årsagen er "makroøkonomiske forhold og skiftende prioriteringer hos kunderne", meddeler Microsofts ledelse.

Mere ud af mindre

I en meddelelse til medarbejderne skriver direktør Satya Nadella, at Microsofts kunder vil "optimere deres digitale udgifter for at få mere ud af mindre".

Kunderne ønsker også at "udvise forsigtighed, idet nogle dele af verden er i recession, og andre dele forventer en", skriver Nadella videre.

Sker hurtigt

Nedskæringerne vil ske inden udgangen af tredje kvartal i år.

Fem procent af de ansatte i Microsoft skal ud.
Fem procent af de ansatte i Microsoft skal ud.

It-giganternes bedste smartphones

It-giganter kæmper om at dominere det globale mobilmarked. Med hver deres hovedmodel konkurrerer de om markedsandele og popularitet blandt befolkningen.

Få et overblik over mobilmærkerne og deres hovedmodeller:

Apple

I september præsenterede Apple deres nyeste modeller iPhone 8 og iPhone X. Det amerikanske firma blev grundlagt i 1976 i en garage af de to skolekammerater Steve Jobs og Steve Wozniak. Den første iPhone blev frigivet til salg 29. juni 2007.46 procent af alle mobiler solgt i de første seks måneder af 2017 var iPhones. Det gør Apple til det mest solgte mobilmærke i Danmark.

Samsung

Galaxy S8 er firmaets flagskib. Den blev præsenteret 27. marts.Samsung er et sydkoreansk firma, der blev grundlagt i 1938. Firmaet startede med at eksportere blandt andet tørret fisk og nudler. Først i slutningen af 1960’erne begyndte firmaet at arbejde med elektronik.Samsung er det næstmest solgte mobilmærke i Danmark, viser salgstal fra årets første seks måneder, hvor 33 procent af mobilerne var fra Samsung.

Huawei

Firmaets flagskib hedder Huawei P10. Den blev præsenteret 26. februar til verdenskongressen Mobile World Congress i Barcelona.Det kinesiske firma blev stiftet i 1887, og navnet betyder direkte oversat “storslået Kina”. Firmaet specialiserer sig udelukkende i elektronik og telekommunikation. Huawei udgør sammen med Apple og Samsung top tre, når det kommer til globalt salg af mobiltelefoner. Sidste år øgede det kinesiske selskab salget af smartphones i Danmark med 70 procent, oplyste det selv for nylig.

OnePlus

OnePlus 5 er firmaets hovedmodel, der blev præsenteret 20. juni.Det kinesiske firma startede i vinteren 2013, og er derfor blandt de nyeste. Indtil juni 2016 skulle man have en invitation, før man kunne købe en mobil fra firmaet. Det er sagt, at invitationssystemet blev indført for at gøre mærket mere eksklusivt og eftertragtet. Firmaet har udgivet seks mobiler.

HTC

HTCs flagskib er modellen HTC U11. Den blev præsenteret 16. maj.Det taiwanesiske firma blev oprettet i 1997 under navnet Hightech Computer Corporation. Firmaet startede med at designe og lave mobiler for andre firmaer, men har siden skiftet til at lave mobiler i eget navn.

LG

LG Q6. Den blev præsenteret 11. juli. Den sydkoreanske virksomhed blev grundlagt i 1958 som GoldStar. Den fremstillede radioer, fjernsyn, køleskabe, vaskemaskiner og airconditionanlæg. LG blev skabt ved sammenlægningen af de to koreanske virksomheder Lucky og GoldStar, der skabte navnet LG.

Sony

Hovedmodellen er Sony Xperia XZ1. Den blev præsenteret 31. august.Det er et japansk firma med mange datterselskaber, herunder Sony Mobile Communications. Datterselskabet blev oprettet i 2001 af Sony og svenske Ericsson. I 2012 overtog Sony Ericssons del i selskabet.Sonys nye smartphones kategoriseres med et bogstav, der fortæller, hvad telefonen har fokus på. Z betyder eksempelvis fokus på design, mens X betyder fokus på konvergens og multimedimekraft.

Nokia

Deres hovedmodel er Nokia 8. Den blev præsenteret 16. august. Det finske firma er opkaldt efter byen Nokia, hvor det blev grundlagt som papirfabrik i 1869. I 1960’erne oprettede de en elektronikafdeling i firmaet. I 2007 havde Nokia halvdelen af markedet for mobiltelefoner. Den andel styrtdykkede til tre procent i 2013, og i 2014 solgte Nokia deres mobilafdeling til Microsoft.

Google

Deres nye flagskib er Pixel 2. Den blev præsenteret for verden 4. oktober.Det er mobil nummer to fra det amerikanske firma. Google købte sig i slutningen af september ind i firmaet HTC og overtog op til 2000 af de ansatte i HTCs udviklingsafdeling.Google lancerer kun Pixel 2 i få, større lande som USA, Storbritannien, Tyskland, Frankrig og Spanien.

Kilder: Ritzau, oneplus.net, huawei.com, apple.com, samsung.com, htc.com, lg.com, meremobil.dk, sonymobile.com, nokia.com, business.dk, ritzau, faktalink.

Powered by Labrador CMS