Her er danskernes skøreste skader

Sommervarmen, genåbningen og den gode EM-stemning har skabt travlhed hos akutmodtagelserne

Flere forældre er blevet skadet på trampolinen, efter de har forsøgt at vise børnene, hvordan man laver bestemt tricks. Foto: Ritzau Scanpix
Flere forældre er blevet skadet på trampolinen, efter de har forsøgt at vise børnene, hvordan man laver bestemt tricks. Foto: Ritzau Scanpix
Udgivet Opdateret

Der har været mere travlhed hos akutmodtagelsen i sommermånederne end i resten af året.

Nogle skader er slemme, andre decideret skøre, skriver Codan Forsikring i en pressemeddelelse.

I den slemme afdeling har folk mistet fingre eller dele af dem, når de har slået græs eller klippet hæk med motoriserede klippere, siger skadedirektør i Codan, Henrik Bundgaard.

Pas på børnenes legeredskaber

I den mindre alvorlige ende lander nogle forældre bogstaveligt talt skævt, når de vil vise børnene, hvordan man kører på rulleskøjter eller hopper på trampolin.

- Sommeren byder på en del faldskader, hvor håndled, ankler og tænder er udsatte, siger Henrik Bundgaard.

Respekt for anvisninger

Forældre bør også respektere anvisningerne på alle legeredskaber.

Det har nemlig kostet flere sommerskader.

- Når der står på anvisningen, at en gynge kan holde til 20 kilo, så kan den nok ikke holde til 70. Vi ser flere eksempler på, at voksne mennesker får beskadiget halebenet, fordi gyngen ikke kunne holde, siger Henrik Bundgaard.

Powered by Labrador CMS