Her er der mere end 1.000 kilometer kø 

Franskmændene tager for alvor hul på sommerferien lørdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Havner du i en smule kø på de danske veje denne sommer, kan du glæde dig over, at du ikke er i bil i Frankrig i dag.

Lørdag er den helt store rejsedag i franskmændenes sommerferie og den værste dag i trafikken.

Det skriver expressen.se.

Lørdag ved middagstid oplyste den statslige myndighed  Bison Futé, der svarer til det danske Vejdirektoratet, at biler sneglede sig af sted i sammenlagt 1.073 kilometer kø på de franske veje.

Særligt slemt her 

Det er værst på vej A7 fra Lyon i retning mod Marseille, når tusinder og atter tusinder af franske feriegæster prøver at nå frem til Middelhavets strande.

Søndag ventes at blive lidt roligere, men stadig med tæt trafik.

Der blev ved middagstid lørdag målt 1.073 kilometer kø på de franske veje.

På jernbanenettet meldes om tæt trafik men ingen køer.

Her ventes op mod en million mennesker at tage toget i løbet af weekenden med kurs mod de populære feriedestinationer Marseille, Bordeaux, Lille og Nice.

Og lørdag den 23. august kulminerer trafikken igen, når de allesammen skal hjem fra ferie.

Powered by Labrador CMS