Højhus kollapset

Omkring 100 folk kan have været på arbejde, da bygning kollapsede i Nigeria, oplyser ansatte på byggeplads

Bygningen kollapsede, mens det var under opførelse
Bygningen kollapsede, mens det var under opførelse
Udgivet Opdateret

Et højhus under opførelse er kollapset i den nigerianske millionby Lagos, og flere mennesker er blevet fastklemt under murbrokker.

Det oplyser byggearbejdere og ansatte ved redningstjenester mandag eftermiddag dansk tid til nyhedsbureauet AFP.

- Det er en bygning på 25 etager, som stadig er ved at blive opført. Mange arbejdere er blevet fanget under murbrokkerne. Vi forsøger at redde dem, siger Femi Oke-Osanyintolu, som er talsmand for en statslig redningstjeneste, til AFP.

- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige, hvor mange døde der er. Redningsoperationen fortsætter.

Det er uvist, hvor mange mennesker, der befandt sig i højhus, da det kollapsede i et forretningsdistrikt i millionbyen Lagos.
Det er uvist, hvor mange mennesker, der befandt sig i højhus, da det kollapsede i et forretningsdistrikt i millionbyen Lagos.

Nogle af bygningsarbejderne er dækket i støv. De frygter, at dusinvis af deres kolleger kan have været inde i bygningen, da den kollapsede.

Ifølge nyhedsbureauet Reuters udtaler to byggearbejdere, at der muligvis har været 100 mennesker på arbejde, da bygningen kollapsede.

Arbejdere og naboer forsøger at hjælpe folk ud af murbrokkerne.

Årsagen ukendt

Det er uvist, hvorfor bygningen er kollapset.

- Jeg troede, at det var et jordskælv, siger Olu Apata, som bor i nærheden af bygningen og er præsident for en nigeriansk advokatsammenslutning, til CNN.

- Jeg hastede ud af min lejlighed kort efter klokken 15.00. Jeg kunne mærke bygningen bevæge sig, og jeg vidste, at noget var galt.

Bygningen befinder sig i området Ikoyi, som er et af de mere velstående forretningsdistrikter i Lagos.

Den enorme by er centrum for handel i Afrikas mest folkerige land.

Højhuset var 25 etager højt
Højhuset var 25 etager højt
Powered by Labrador CMS