Hund dræbte anden hund

Ejer af lille hund på hospitalet

Offentliggjort

En hund og dens ejer fik en tragisk begyndelse på søndagen i  Lørenskog øst for Oslo.

Det skriver vg.no.

Ejeren af en mindre hund var ude at lufte hunden ved syvtiden søndag morgen.

Pludselig kom en løs, større hund farende og gik til angreb.

Dræbt

Den lille hund blev bidt så voldsomt, at den døde.

Og i forsøget på at holde den større hund på afstand, blev ejeren af den mindre hund bidt så alvorligt i hånden, at han måtte med ambulance på hospitalet til behandling.

Tilkaldt politi fik fat i den angribende hund og har kontakt til ejeren.

Løbet hjemmefra

Vedkommende fortæller, at hunden var løbet hjemmefra.

Den er nu placeret på et dyreinternat indtil videre.

Den døde hund blev fragtet til en dyrlæge.

Powered by Labrador CMS