Kvinde fundet efter 63 år

Efter 63 år er hun dukket op

Offentliggjort

Nogle gange kan man have lyst til bare at vende verden ryggen, for aldrig at se sig tilbage. 

Og det var præcis hvad en amerikansk kvinde gjorde for i 1962 - for nu er den forsvundne kvinde pludselig dukket op. 

Sådan skriver BBC.

Forsvandt som 20-årig

Audrey Backeberg, der havde været savnet i næsten 63 år, er blevet fundet i live og har det godt, efter at sagen om hendes forsvinden blev genåbnet.

Hun forsvandt som 20-årig fra sit hjem i Reedsburg i Wisconsin den 7. juli 1962. 

Eget valg

Ifølge Sauk County Sheriff Chip Meister var hendes forsvinden "hendes eget valg og ikke resultatet af en kriminel handling".

Wisconsin Missing Persons Advocacy, en non-profit organisation, oplyser, at Backeberg var gift og havde to børn, da hun forsvandt. 

Forsvandt ved bussen

Dagene før sin forsvinden havde hun indgivet en anmeldelse om vold mod sin mand.

På dagen for hendes forsvinden tog hun til Indianapolis med en babysitter, men blev sidst set gå væk fra et busstoppested.

Sagen blev genåbnet tidligere i år, og detektiv Isaac Hanson fandt hende ved hjælp af en online slægtsforskningskonto tilhørende hendes søster.

Den nu 82-årig kvinde havde været forsvundet siden hun var 20 år gammel.
Powered by Labrador CMS