Kvinde mister ufødt barn i frontalulykke

Volvo banker sammen med BMW

Udgivet

Fem personer i alderen 13-42 år er alvorligt kvæstede efter en forfærdelig ulykke i den tyske delstat Thüringen. 

Som om det ikke var nok mistede et ufødt barn livet ved ulykken.

Mister herredømmet

På Landevej 1145 ved  Oberweißbach 100 kilometer nord for Nürnberg gik det helt galt.

En 42-årig mand sad bag rattet i en Volvo stationcar med to teenagere på 13 og 17 som passagerer.

I en svag venstrekurve mister den 42-årige af ukendte årsager herredømmet over bilen.

Uden at han når at bremse, ryger han over i den modsatte kørebane.

Katastrofe

Uden at hun er klar over den lurende katastrofe kommer en 24-årig højgravid kvinde og en 26-årig mandlig passager i en BMW frem mod venstrekurven.

Og katastrofen er uundgåelig.

Volvoen og BMW'en hamrer sammen i et brag af knust metal og forvredne menneskekroppe.

Mister barn

Alle fem i de to biler bliver i hast kørt til sygehuse i nærheden af ulykkesstedet, skriver bild.de.

De er alle alvorligt kvæstede.

På hospitalet konstaterer lægerne, at ulykken også har haft et dødsoffer.

Det ufødte barn, den 24-årige kvinde bærer på, dør ved ulykken.

Begge biler er totalskadede, og ulykken der skete torsdag ved 15-tiden spærrede vejen i tre timer.

Powered by Labrador CMS