Lover Israel evig støtte

Angela Merkel er på officielt besøg i Israel. Det er hendes sidste besøg i den jødiske stat som tysk kansler.

På sit sidste besøg som kansler lovede hun, at de ville have Tysklands opbakning
På sit sidste besøg som kansler lovede hun, at de ville have Tysklands opbakning
Udgivet Opdateret

Angela Merkel har søndag været forbi Yad Yashem i Jerusalem.

Det berømte holocaustmuseum, der mindes de seks millioner jøder, der ikke overlevede Nazitysklands forfølgelser og koncentrationslejre.

Det er Merkels ottende besøg i Israel som tysk forbundskansler, men det er også hendes sidste som kansler.

Anbefaler løsning

Efter 16 år på posten går hun af, når toppolitikerne i Tyskland er blevet enige om en ny regering.

Indtil da passer hun sit job, og det job betyder, at hun søndag stod med bøjet hoved ved den evige flamme på Yad Yashem.

Inden da havde hun haft et møde med premierminister Naftali Bennett.

Han er nationalist på den israelske højrefløj og er modstander af en palæstinensiske stat, som mange vestlige lande, herunder Tyskland, ellers anbefaler som en løsning på den mangeårige israelsk-palæstinensiske strid.

Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel, på holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Museet er lavet til minde om de seks millioner jøder, der blev dræbt af nazisterne. Merkel står ved den evige flamme på Yad Vashem.
Tysklands afgående forbundskansler, Angela Merkel, på holocaustmuseet Yad Vashem i Jerusalem. Museet er lavet til minde om de seks millioner jøder, der blev dræbt af nazisterne. Merkel står ved den evige flamme på Yad Vashem.

Central vigtighed

I efterkrigstiden har Tyskland været en af Europas nærmeste allierede med Israel.

I sin embedsperiode har Merkel prøvet at styrke de kulturelle og sikkerhedspolitiske bånd, selv om de to lande er uenige, når det gælder palæstinenserne og spørgsmålet om Iran.

- Jeg vil gerne bruge denne lejlighed til at understrege, at spørgsmålet om Israels sikkerhed altid vil have en central vigtighed i enhver tysk regering, sagde Merkel under et møde med Bennett, viser udskrifter fra mødet.

Senere søndag deltog hun i et regeringsmøde. Her sagde Bennett, at Merkel er et "moralsk kompas" for europæerne, der ofte er splittede over Mellemøstkonflikten.

Jødisk stat

Merkel talte om den mørke historie med de tyske nazister.

- Historien med Shoah (Holocaust red.) er en enkeltstående begivenhed, som vi fortsætter med at bære ansvaret for i enhver fase af historien, også i fremtiden, sagde hun til de israelske ministre.

Hun talte også om det palæstinensiske spørgsmål.

- Vi er nogle gange uenige om spørgsmålet om, hvorvidt der skal være en to-statsløsning med en palæstinensisk stat, sagde hun.

- Men vi er enige om, tror jeg, at der altid skal være en vision om den varige, demokratiske, jødiske stat Israel.

Angela Merkel

Angela Dorothea Merkel, født Angela Dorothea Kasner 17. juli 1954 i Hamborg, er en tysk politiker fra det kristendemokratiske og konservative CDU, der siden den 22. november 2005 har været Tysklands forbundskansler.

Angela Merkel voksede op i DDR, hvor hun hovedsageligt forfulgte en forskerkarriere indenfor naturvidenskab, og her opnåede hun at få en doktorgrad i kvantekemi. I slutningen af firserne begyndte hun at involvere sig i politik, og efter murens fald blev hun hurtigt en af kansler Helmut Kohls foretrukne politikere.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS