Mand anholdt for at sælge 130 kvinder

Efter løfter om, at han ville finde en velhavende mand til dem, flyttede han dem til by, hvor de blev solgt

Siden Talibans magtovertagelse for tre måneder har tiltagende fattigdom fået kvinder til at stole på mænd, der lover rigdom og ægteskab. I stedet bliver kvinder solgt under slavelignende forhold. (Arkiv)
Siden Talibans magtovertagelse for tre måneder har tiltagende fattigdom fået kvinder til at stole på mænd, der lover rigdom og ægteskab. I stedet bliver kvinder solgt under slavelignende forhold. (Arkiv)
Udgivet Opdateret

Taliban har anholdt en mand, som angiveligt skulle være ved at sælge snesevis af kvinder i det nordlige Afghanistan.

Der havde han givet dem indtryk af, at de ville blive gift med rige mænd. Det siger embedsmænd i Kunduz tirsdag.

Manden blev anholdt i den nordlige Jowzjan provins sent mandag, oplyser Talibans politichef i regionen, Damullah Seraj.

- Vi er stadig i den indledende fase af efterforskningen af sagen. Vi håber at finde ud af meget mere om sagen senere, tilføjer han.

Fattige kvinder

Mohammad Sardar Mubariz, som er distriktspolitichef i Jowzjan, siger til AFP, at manden var gået efter fattige kvinder, som var desperate for at få ændret deres situation.

Efter løfter om, at han ville finde en velhavende mand til dem, flyttede han dem til en anden provins, hvor de så blev solgt under slavelignende forhold.

Han siger selv, at han har solgt omkring 130 kvinder på den måde.

Anholdt for dokumentfalsk

Kriminalitet, nepotisme og korruption er ikke noget nyt i Afghanistan, men tiltagende fattigdom har svækket Taliban-regeringens autoritet.

Siden Taliban kom til magten for tre måneder siden, har bevægelsen forsøgt at få stoppet eller dæmpet en bølge af røverier og bortførelser i store byer.

Talibans indenrigsministerium sagde tirsdag, at 60 mennesker - heriblandt ansatte fra departement, som udsteder pas - er blevet anholdt for dokumentfalsk.

Ministeriet siger, at hele kontoret for udstedelser af pas i Kabul, nu er blevet midlertidigt lukket på grund af vedligeholdelse.

Islamisk Stat Khorasan

Her kan du bliver klogere på, hvad Islamisk Stat Khorasan er:

* Islamisk Stat Khorasan dukkede først op i det østlige Afghanistan i slutningen af 2014 og blev hurtigt kendt for sin ekstreme brutalitet.

* Gruppen er navngivet efter en gammel term for regionen.

* Ifølge flere forskere i militant islamisme i regionen blev gruppen stiftet af flere særligt ekstreme individer fra den pakistanske afdeling af Taliban. Det skete, efter at pakistanske sikkerhedsstyrker tvang dem til at flygte ind i Afghanistan.

* Lige fra begyndelsen udfordrede gruppen Taliban. Det gjaldt blandt andet i forhold til at have kontrol med vigtige grænseområder mellem Afghanistan og Pakistan, der blandt andet forbindes med narkosmugling.

* Samtidig stod gruppen også bag en række selvmordsangreb i Kabul og andre byer mod regerings- og militærmål. Tilsyneladende for at slå gruppens ry fast som en særligt voldelig og militant bevægelse.

* Blandt angrebene kan nævnes brutale henrettelser af ledende landsbyfolk og drab på nødhjælpsarbejdere fra Røde Kors.

* I maj sidste år angreb medlemmer fra gruppen også en fødeafdeling på Dasht-e-Barchi-hospitalet i Kabul. I alt 24 civile blev dræbt – heriblandt nybagte mødre og deres babyer.

* Islamisk Stat Khorasan opererede i begyndelsen i et begrænset område nær grænsen til Pakistan. Men på et tidspunkt lykkedes det også gruppen at få fodfæste i Afghanistans nordlige provinser Jowzjan og Faryab.

* Ifølge USA's Center for Bekæmpelse af Terrorisme udgøres gruppen primært af udbrydere fra både al-Qaeda og Taliban.

* Gruppen har både kæmpet mod Afghanistans vestligt støttede regering og Taliban. Dens præcise forbindelse til Islamisk Stat i Irak og Syrien er uklar.

* Ifølge amerikanske efterretningskilder har bevægelsen udnyttet regeringens kollaps i Afghanistan til at styrke sin egen position. Blandt andet ved at øge rekrutteringen af utilfredse medlemmer fra Taliban, der har overtaget magten i landet.

Kilde: Reuters.
Powered by Labrador CMS