Mand død i skiulykke

Pisterne var lige åbnet

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand er død på, hvad der formodentlig var hans første tur på ski på pisterne i dette halvår af 2025.

Det skriver aftonbladet.se.

Manden døde i en skiulykke torsdag morgen ved det populære svenske skisportssted, Åre.

Her valfarter tusinder af danskere til hvert år for at få sne under skiene.

Åbnede i morges

Pisterne og liftsystemet åbnede for sæsonen torsdag morgen klokken 08.

Blot 21 minutter senere kom meldingen om en ulykke oppe i terrænet.

Redningsmandskab, ambulance og politi blev straks alarmeret, og manden blev hastet på sygehuset med livstruende skader.

Senere torsdag kom budskabet om mandens død - han overlevede ikke de alvorlige skader.

Politiet behandler mandens død som en ulykke.

Hans pårørende er underrettet om dødsfaldet.

På hvilken måde manden kom så galt af sted, at han mistede livet, er ikke kommet frem.

Powered by Labrador CMS