Mor og spædbarn dræbt mod lastbil

Skrækkelig frontalulykke i Østrig

Udgivet

En kun tre måneder gammel pige og hendes 27-årige mor er blevet dræbt i en forfærdelig ulykke i Østrig fredag aften.

Det skriver Kronen Zeitung.

Lige omkring klokken 18 fredag kom moderen kørende med sin baby i en personbil på omfartsvej B70 i byen Krottendorf 100 kilometer sydvest for Wien.

I den modsatte kørebane kom en stor lastbil imod dem.

Dræbt på stedet

Af ukendte årsager kolliderede den 27-årige kvindes personbil frontalt med den store lastbil.

Både moderen og babyen var fastklemt efter ulykken.

Personbilen, hvor den 27-årige kvinde og hendes baby befandt sig blev helt knust ved sammenstødet.

Da redningspersonale fik frigjort den lille pige, var hun livløs og alle genoplivningsforsøg var forgæves - hun var dræbt på stedet.

I helikopter til hospitalet

Hendes 27-årige mor blev med livstruende skader fløjet med en akutlægehelikopter til sygehuset i Graz.

Men tidligt lørdag meldte østrigsk politi, at også hun var død af sine skader ved den forfærdelige ulykke.

Lastbilen fik store skader på fronten ved dødsulykken, der kostede to mennesker livet.

Lastbilchaufføren blev kom lettere til skade og blev behandlet for sine skader på sygehuset i Graz.

Powered by Labrador CMS