Nye problemer med dødsfly

Der har været mindst seks alvorlige nødsituationer, som kunne være endt i flystyrt

Udgivet Opdateret

Den amerikanske flyproducent Boeing er fløjet ind i helt nye og alvorlige problemer med deres Boeing 737 Max flyvemaskiner.

For få år siden styrtede to af maskinerne ned, og myndighederne forbød flyvning med maskinerne, indtil årsagerne var klarlagt og fejlene udbedret.

Nu viser det sig, at der har været mindst seks regulære nødsituationer og et større antal startforbud, siden de amerikanske luftfartsmyndighed i 2020 gav tilladelse til, at flyene igen kunne lette.

Mister kontrollen

Det australske ABC beretter, at piloter har oplevet, at motorerne sætter ud eller at de delvist har mistet kontrollen over flyet.

En pilot fra United Airlines måtte udsende nødsignalet Mayday, da de systemer som kontrollerere stabilitet og højde stoppede med at fungere.

Tidligere ansatte i Boeing og den amerikanske Havarikommission har betegnet hændelserne som så dybt alvorlige, at de kunne være endt i et styrt.

Betalte milliard-erstatning

Boeing 737 Max flyene skal nu undersøges yderligere. Om det fører til et nyt flyveforbud er uklart.

Der blev udstedt flyveforbud efter dette flystyrt i Etiopien i 2019.
Der blev udstedt flyveforbud efter dette flystyrt i Etiopien i 2019.

Der blev udstedt flyveforbud efter to flystyrt i 2018 og 2019, som krævede 346 menneskeliv.

Dengang var tekniske fejl, piloternes manglende træning og forkert vedligeholdelse årsag til de tragiske havarier.

Boeing har udbetalt 1,6 milliarder kroner i erstatning til pårørende til de omkomne.

Powered by Labrador CMS