Pave Trump: Det var bare for sjov
Lidt sjov må man da have, siger Donald trump - som hævder at han intet kendte til det famøse pavefoto
Præsident Donald Trump synes selv, at det er vældig morsomt.
Det samme mener hustruen Melania angiveligt også.
Til gengæld er millioner af katolikker og politikere verden over blevet både rasende og skuffede over, at Trump laver grin med den katolske kirke kort efter at Pave Frans blev stedt til hvile.
Nu hævder Donald Trump overraskende nok, at han absolut intet kendte til fotoet.
Ved ingenting
- Jeg ved ingenting om det. Jeg så fotoet i går aftes, siger Trump mandag til reportere i det ovale værelse.
Både Det Hvide Hus og Donald Trump selv har delt pave-fotoet på Instagram og Truth Social.
Billedet af Pave Trump er angiveligt lavet med hjælp af kunstig intelligens.
Trump selv afviser også, at det skader respekten for Det Hvide Hus og dermed præsidentembedet.
- Nogen har gjort det for sjov. Man vel have lov til at have det lidt sjovt, siger Donald Trump.