Politiet sætter navne på de dræbte

På et pressemøde klokken 14 vil det norske politi sætte navn på de fem ofre for angrebet onsdag i Kongsberg

Fem personer blev dræbt, da en mand angreb med bue og pil og andre våben i norske Kongsberg onsdag aften.
Fem personer blev dræbt, da en mand angreb med bue og pil og andre våben i norske Kongsberg onsdag aften.
Udgivet Opdateret

Navnene på dem fem ofre i Kongsberg vil blive offentliggjort, når norsk politi lørdag klokken 14.00 holder et nyt pressemøde om sagen.

Det oplyser politiet i en pressemeddelelse, skriver medierne VG og NRK.

Den 37-årige gerningsmand, Espen Andersen Bråthen, dræbte fire kvinder og en mand onsdag aften i Kongsberg. Alle ofrene var mellem 50 og 70 år.

Politiet har tidligere oplyst, at der både blev fundet ofre indendørs og udendørs.

Men indtil videre er de ikke blevet formelt identificeret af politiet. Derfor er pårørende blevet underrettet med det forbehold.

- De (pårørende, red.) er i sorg og har det svært og vanskeligt, siger advokat Astrid Røkeberg til nyhedsbureauet NTB.

Espen Andersen Bråthen er blevet varetægtsfængslet i fire uger.
Espen Andersen Bråthen er blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Hun er indtil videre koordinerende bistandsadvokat for de pårørende.

Ud over de fem dræbte blev tre såret i angrebet, der varede en halv time. Angrebet foregik med bue og bil og andre våben.

Retspsykiatrisk undersøgelse

Myndighederne er i gang med en større retspsykiatrisk undersøgelse af Andersen. Politiets stærkeste hypotese er for nuværende, at hans gerninger skal forklares med sygdom.

Han er på nuværende tidspunkt i sundhedsvæsnets varetægt - i såkaldt varetægtssurrogat. Det betyder, at han er indlagt og ikke i fængsel.

Bråthen har erkendt de faktiske forhold. Men han har ikke kendt sig skyldig i at have begået noget strafbart.

Han er sigtet for fem drab og for at skade tre personer. Men sigtelsen vil ifølge politiet blive udvidet, da Bråthen sigtede og skød efter endnu flere.

Det ved vi om gerningsmanden

Her er, hvad vi ved om drabsmanden

* Han er 37 år og bor i byen Kongsberg cirka 80 kilometer syd for Oslo, hvor angrebet fandt sted. Han har dansk statsborgerskab, men er født og opvokset i Norge. Hans mor er dansk, mens hans far er norsk.

* Han har ifølge retsbøger flere domme bag sig, skriver DR Nyheder. I 2012 blev han idømt 60 dages betinget fængsel for groft tyveri og erhvervelse samt brug af narkotika. I domsafsigelsen fra 2012 fremgår det desuden, at han tidligere er dømt for lignende forhold.

* En nat i maj samme år brød han ind i Norsk Bergverksmuseum ved at knuse et vindue.

* I juli 2020 blev manden idømt et tilhold mod sine forældre efter at have fremsat drabstrusler mod familien.

* I maj samme år opsøgte han forældrene og truede med at slå sin far ihjel. I politiets anmeldelse står der blandt andet, at manden gik rundt i huset, selv om de bad ham forlade stedet.

* Han skulle være kommet med trusler og have efterladt en Colt-revolver på forældrenes sofa, før han gik.

* Motivet for angrebet onsdag er endnu ikke kendt. Men politiet sagde på et pressemøde torsdag formiddag, at der tidligere har været bekymringer om, at manden, der er konverteret til islam, var blevet radikaliseret.

* Meldingerne om radikalisering stammer fra før 2021, og detaljerne er endnu uklare, lød det fra politiet.

* Et familiemedlem siger til Ekstra Bladet, at manden er psykisk syg.

* Ifølge det norske medie VG's oplysninger har manden ikke haft arbejde siden begyndelsen af 00'erne.

Kilde: DR, Ritzau, VG, Ekstra Bladet, NTB.
Powered by Labrador CMS