Politikere vil af med porno på nettet

Det skal helt væk fra skærmene, lyder det i en ny lov fra delstaten

I fremtiden skal det være lovkrav om et særligt filter på alle elektroniske enheder, som således blokerer for porno. 

Det er netop blevet besluttet i den amerikanske delstat Utah, lyder det ifølge mediet Xbiz.com. 

Stor modstander

Manden bag lovforslaget er den republikanske senator Todd Weiler, som er stor modstander af porno. 

En af årsagerne, til at lovforslaget er blevet stemt igennem, kan være at hovedparten af beboerne i området er mormoner. 

Vil beskytte børn

Lovforslaget er angiveligt tiltænkt at beskytte børn mod at udvikle afhængighed af porno. 

Dermed vil staten også holde producenter af elektronik juridisk ansvarlige, hvis de ikke formår at holde pornoen af skærmene på de enheder, der bliver solgt i staten. 

Powered by Labrador CMS