Prinsesse er blevet indlagt

Den thailandske konges ældste datter, prinsesse Bajrakitiyabha, besvimede onsdag og er blevet indlagt

Udgivet Opdateret

Den thailandske prinsesse Bajrakitiyabha, der er kongens ældste datter og mulige arvtager, er blevet indlagt med hjerteproblemer.

Det oplyser det thailandske kongehus torsdag.

Hendes tilstand beskrives som værende stabil.

Den 44-årige prinsesse mistede bevidstheden onsdag, mens hun var til stede ved et mesterskab for tjenestehunde arrangeret af militæret.

Spiller vigtig rolle

Hun blev indlagt på et lokalt hospital i den nordøstlige Nakhon Ratchasima-provins. 

Efter at hendes tilstand havde stabiliseret sig, blev hun med helikopter fløjet til hovedstaden Bangkok, oplyser kongehuset.

Prinsessen er et af den 88-årige kong Vajiralongkorns i alt tre børn. Hun er den ældste af de tre og den eneste fra kongens første ægteskab.

Hun spiller også en vigtig ceremoniel rolle i det thailandske samfund.

Tronarvinger skal være mandlige

Kongen har endnu ikke officielt udnævnt en tronarving.

Thailands tronfølgelov siger oprindeligt, at tronarvinger skal være mandlige. 

Loven blev dog ændret i 1974, hvilket betyder, at en datter kan indtage tronen, hvis der ikke formelt er blevet udnævnt en arvtager.

44-årige Bajrakitiyabha har haft en del af sin skolegang i Storbritannien og har senere også fået en ph.d. i jura fra Cornell University i New York.

Kan straffes med 15 års fængsel

Hun har også udført arbejde for FN og været Thailands ambassadør i Østrig, Slovenien og Slovakiet. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Thailands magtfulde kongefamilie er beskyttet fra kritik af strenge love, der betyder, at negativ omtale kan straffes med op til 15 års fængsel.

Prinsesse Bajrakitiyabha er den ældste af kongens tre børn. Hun er også den eneste fra hans første ægteskab. (Arkivfoto).
Prinsesse Bajrakitiyabha er den ældste af kongens tre børn. Hun er også den eneste fra hans første ægteskab. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS