Rusland bomber egne landsbyer

En russisk landsby er blevet bombet på grund af "et unormalt udslip af flyammunition", oplyser landets hær

Udgivet Opdateret

KORT RESUMÈ AF ARTIKLEN

Rusland har ved en fejl bombet en af sine egne landsbyer, Petropavlovka, som ligger cirka 150 kilometer øst for grænsen til Ukraine.

Militæret oplyser, at der er tale om 'et unormalt udslip af flyammunition'. Hændelsen fandt sted tirsdag omkring klokken 09 lokal tid.

Ingen har mistet livet i forbindelse med bombningen, men seks huse er blevet beskadiget. En undersøgelse af omstændighederne ved hændelsen er i gang.

Guvernør Alexander Gusev i Voronezj-regionen oplyser, at flere indbyggere i landsbyen er blevet genhuset efter hændelsen.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Rusland har ved en fejl bombet en af sine egne landsbyer.

Det oplyser Ruslands militær ifølge russiske nyhedsbureauer. Det skriver AFP.

Militæret fortæller, at der er tale om "et unormalt udslip af flyammunition".

Hændelsen fandt sted tirsdag omkring klokken 09 lokal tid i Petropavlovka, som ligger cirka 150 kilometer øst for grænsen til Ukraine.

Undersøger hændelsen

Ingen har mistet livet i forbindelse med bombningen af byen. Seks huse er dog blevet beskadiget.

- En undersøgelse af omstændighederne ved hændelsen er i gang. En kommission arbejder på stedet for at vurdere skaderne og yde assistance til at reparere huse, oplyses det.

Ifølge guvernør Alexander Gusev i Voronezj-regionen, hvor Petropavlovka ligger, er flere indbyggere i landsbyen blevet genhuset.

Smider bomber over Ukraine

Tirsdag har Rusland også smidt bomber ned over flere byer i Ukraine, hvor i alt fire mennesker har mistet livet, mens 92 er blevet såret.

Angrebet er sket, mindre end 24 timer efter at Ruslands præsident, Vladimir Putin, varslede en øget intensitet i de russiske angreb.

Powered by Labrador CMS