- Rusland kommer ingen vegne

Rusland har i flere måneder forsøgt at erobre Bakhmut. De kommer ingen vegne, siger Ukraine

Udgivet Opdateret

Russiske soldater er ubønhørlige i deres forsøge på at erobre de udbombede byer Bakhmut og Avdijivka i det østlige Ukraine. Men de gør ingen fremskridt.

Sådan lyder det onsdag fra den ukrainske hær.

Modparten hævder derimod, at det stadig går fremad.

Slået tilbage

De to byer er sammen med andre mindre byer i regionen Donetsk epicentret for de russiske angreb, lyder det fra den ukrainske hær.

- Fjendens fortsætter sine angreb på byen Bakhmut. Vores forsvarere holder stadig modigt stand i byen og har slået adskillige fjendtlige angreb tilbage, fremgår det af en erklæring fra den ukrainske generalstab.

57 angreb på Bakhmut og andre byer er blevet slået tilbage, hedder det.

Det britiske forsvarsministerium har under krigen haft sikre efterretninger om, hvordan det forløber på slagmarken.

Mister vogne

Herfra lyder det onsdag, at de russiske styrker kun har gjort "marginale fremskridt" i et forsøg på at omringe byen Avdijivka. De har mistet mange pansrede vogne og kampvogne.

Denis Pusjilin, der er den russisk-indsatte guvernør i de dele af regionen Donetsk, som Rusland holder besat, bestrider nogle af oplysningerne.

Han siger, at de fleste ukrainske soldater har trukket sig tilbage fra en metalfabrik i den vestlige del af byen Bakhmut. Og de russiske styrker rykker frem.

Nyhedsbureauet Reuters er ikke i stand til at verificere parternes oplysninger om kampene ved fronten.

En ukrainsk soldat sidder på en T-72 kampvogn ved Bakhmut.
En ukrainsk soldat sidder på en T-72 kampvogn ved Bakhmut.

KORT OM KONFLIKTEN

Krigen i Donbass, også kendt som Krigen i Østukraine er en igangværende konflikt siden 2014 i regionen Donbass i det østlige Ukraine.

Konflikten startede efter Den ukrainske revolutionen i 2014 og Krimkrisen i 2014. Separatister overtog kontrollen med offentlige bygninger, og erklærede Donbass uafhængigt fra Ukraine. Den 6. april 2014 blev Folkerepublikken Donetsk oprettet i Donetsk oblast, dette markerer starten på konflikten. Den 27. april samme år blev Folkerepublikken Lugansk i Luhansk oblast oprettet. I alt er over 5.000 mennesker er meldt dræbt og over 1,5 millioner er drevet på flugt.

Kilde: Wikipedia
Powered by Labrador CMS