Sagesløse fodgængere angribes af krager

Et boligområde er plaget af fugleangreb

Udgivet Opdateret

Krager hakker løs på sagesløse fodgængere i boligområdet Bishan Street i Singapore.

Omkring 10 fodgængere blev angrebet af de aggressive fugle inden for et tidsrum på 20 minutter mandag. 

Det skriver mediet CNA

Og onsdag var den så gal igen, hvor et par krager angreb fire mennesker i området i løbet af 90 minutter. 

Beskytter ungerne 

Problemet med kragerne skyldes, at de vil beskytte deres unger og går til angreb, hvis de føler sig truet. 

Nu har myndighederne set sig nødsaget til at iværksætte tiltag, som skal reducere kragebestanden. 

Må ikke fodres 

Som borger kan man hjælpe med at dæmme op for krageangrebene ved at undlade at fodre fuglene og undgå at efterlade madrester, opfordrer Adrian Loo, som er ansvarlig for forvaltningen af vilde dyr i NParks i Singapore. 

Krager er en invasiv art, som udgør en trussel mod den lokale biodiversitet, lyder det.

En aggressiv krage går til angreb på en sagesløs kvinde i et boligområde i Singapore.
En aggressiv krage går til angreb på en sagesløs kvinde i et boligområde i Singapore.
Powered by Labrador CMS