Smadrede 50 biler og kvæstede 19

I dag begyndte retssagen

Offentliggjort

En 30-årig polsk lastbilchauffør sad onsdag på anklagebænken i et retslokale i den tyske by Hagen efter en noget voldsom køretur i november sidste år.

Her kørte polakken med en fuldt lastet kæmpe-lastbil, der skulle fra Mönchengladbach til Polen.

Men så langt nåede han langtfra.

Hash og alkohol

Påvirket af både hash og alkohol bag rattet på det store køretøj trak han et kilometerlangt spor af ødelæggelse efter sig.

Det skriver wdr.de.

Han startede på Autobahn 46 hvor han, smadrede ind i et tocifret antal biler.

Den 30-årige polak (i midten) føres ind i retten i Hagen onsdag.

Politijagt

Da politiet blev alameret og satte efter manden, forsøgte han at flygte i lastbilen.

Den blev dirigeret ind på Autobahn 1, hvor han forårsagede yderligere skade.

Han stoppede først, da han endte ude i rabatten ved siden af motorvejen.

Måske for syg til fængsel

Da boet blev gjort op, havde polakken smadret 50 personbiler mere eller mindre og kvæstet 19 mennesker.

Den tiltalte er psykisk syg.

Det skal derfor vurderes, om han er farlig for offentligheden og skal have en anbringelsesdom på et psykiatrisk sygehus.

Der falder dom i august.

Powered by Labrador CMS