Springer op og redder spædbarn

Mor opdagede, at spæd dreng ikke trak vejret - så trådte en af de ansatte lynhurtigt i aktion

Udgivet Opdateret

En officer fra US Transportation Security Administration (TSA) reddede forleden et spædbarn i en Newark Liberty International Airport.

Den ansatte, Cecilia Morales, udførte en livreddende manøvre, da barnets mor så at drengen ikke trak vejret.

Videoen her over er frigivet af TSA fredag og er fra en hændelse tidligere i december.

Den viser den TSA-ansatte Cecilia Morales, der er uddannet akutmedicinsk tekniker (EMT) med 10 års erfaring.

Hun havde dog kun været hos TSA i to måneder.

Sprang over transportbånd

Da hun så den paniske mor, sprang hun over et transportbånd for at udføre Heimlich-manøvren på den to måneder gamle dreng, der var holdt op med at trække vejret.

I en pressemeddelelse fortæller TSA, at moderen indså, at spædbarnet ikke reagerede, da hun samlede ham op fra hans autostol for at få ham gennem sikkerhedskontrollen i Newark Liberty International Airport.

Hun søgte hjælp, og Morales, der var bag transportbåndet, råbte instruktioner om, hvordan man skulle hjælpe barnet.

Cecilia Morales sprang op og reddede den to måneder gamle dreng.
Cecilia Morales sprang op og reddede den to måneder gamle dreng.

Begyndte at trække vejret igen

Moderen var dog for nervøs, og Morales indså hurtigt, at hun var nødt til at handle. Hun sprang over rullebåndet, tog fat i babyen og udførte Heimlich-manøvren på babyen. 

Derefter holdt hun ham nede for at holde hans luftveje åbne mens hun bankede ham på ryggen to gange, indtil han begyndte at trække vejret.

Babyen fik senere ilt af pædiatriske akutmedicinske teknikere og havde det efterfølgende godt.

Morales, der sluttede sig til TSA i oktober, havde udført manøvren på voksne og børn før, men aldrig på et spædbarn.

Powered by Labrador CMS