Styrter i døden på Mallorca

Politiet formoder, at turistfænomen har kostet endnu et menneske livet

Offentliggjort

En 20-årig tysk mandlig turist er død efter et styrt fra en balkon på Mallorca.

Det skriver bild.de.

Ulykken skete klokken 02 natten til lørdag på Hotel Cosmo i byen Palma Nova.

Manden ramte jorden fra tredje sals højde.

Han blev genoplivet og hastet på hospitalet, hvor han senere døde af sine skader.

Politiet har en teori

Spansk politi har undersøgt dødsfaldet, og mistænker ikke, at der er sket en forbrydelse.

De hælder til, at den 20-årige, der var fra Feriburg i Tyskland, blev offer for turistfænomenet "balconing".

Ordet "balconing" dækker over det at forsøge at springe ned i en swimming pool fra en balkon oppe i højden eller at forsøge at klatre fra en balkon til en anden.

"Balconing" har i de senere år kostet et tocifret antal mænd livet på Mallorca.

At turistfænomenet har fået et engelsk udtryk hæftet på sig, skyldes at størstedelen af dødsofene er yngre britiske, mandlige turister.

Powered by Labrador CMS