Suget ind i flymotor
Lufthavn måtte lukke

Bergamo lufthavn i Italien blev midlertidigt lukket tirsdag, efter at en mand døde på en af lufthavnens landingsbaner.
Det oplyser lufthavnen i en udtalelse ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Manden døde, mens et fly var ved at gøre klar til afgang.
Annonce
Ifølge flere italienske medier og det italienske nyhedsbureau Ansa blev manden "suget ihjel" af flyets motor.

Bekræfter dødsfald
Dødsårsagen er dog ikke bekræftet af officielle kilder.
Annonce
I erklæringen fra lufthavnen står der, at flytrafikken blev indstillet mellem klokken 10.20 og 12 "på grund af et problem, der opstod på taxibanen".
En efterforskning er ifølge lufthavnen startet.
En talsperson for lufthavnen bekræfter, at en mand er død og tilføjer, at han hverken var en passager eller ansat i lufthavnen.