Teenagere kører galt i gaderæs

Fører af Mercedes stak af

Offentliggjort

Fem unge mænd blev alle tjekket af ambulancepersonale efter en ulykke natten til søndag i den tyske by Hamm nordøst for Dortmund.

Det skriver det lokale politi i en pressemeddelelse.

Politi og redning blev tilkaldt til Werler Straße klokken 01.15.

Her var en BMW i høj fart kollideret med et helleanlæg.

Gaderæs

Bag rattet sad en 19-årig lokal ung mand.

I bilen befandt sig yderligere to 19-årige mænd, samt to 18-årige mænd.

De fem er sluppet med lettere skader, men den ene 18-årige passager har muligvis kvæstelser, der kræver hospitalsindlæggelse.

Føren af BMW'en havde uniddelbart inden ulykken kørt ulovligt gaderæs med en Mercedes i Hamms bymidte.

Da BMW'en ramte helleanlægget stak Mercedes'en af fra stedet.

Powered by Labrador CMS