Trump er jo selv en del af sumpen

Så eksploderede bomben mellem rigmanden Elon Musk og USA’s præsident Donald Trump.

Det var ventet, at de to egocentrikere ville ryge i totterne på hinanden. Hvem der kommer mindst skadet ud af kampen er umuligt at sige lige nu. 

Det afhænger især af, hvilke belastende oplysninger Elon Musk har mod Donald Trump.

Men magtkampen mellem de to mænd afspejler langt dybere problemstillinger for USA og den demokratiske proces i landet end blot to forskruede mænds krig på ord.

Dels udhules troværdigheden til USA og Trumps dømmekraft dag for dag. Dels viser magtkampen, at Donald Trump jo netop selv er en åbenlys del af den politiske sump i Washington D.C., som han ellers har markedsført sig på at bekæmpe.

Elon Musk støttede Donald Trumps valgkampagne med 259 millioner dollars i 2024. Omvendt har Elon Musk’ Space X i de seneste år modtaget, hvad der svarer til 250 milliarder kroner i statslige midler.

Statslige midler som Trump nu truer med at lukke ned for.

De to mænd er således fedtet grundigt ind i hinandens økonomiske systemer på en måde som efter dansk målestok forekommer lige så uhyrlig som usmagelig.

Magtkampen mellem de to ronkedorer handler i bund og grund om, hvor stor en indflydelse bidragydere til partiernes valgkampe skal have på den førte politik.

Og den debat bør for alvor tage fart i USA, når først underholdningsværdien har lagt sig efter Musk og Trumps gensidige giftigheder på de sociale medier.

Den 7. maj i år udtalte den demokratiske senator Bernie Sanders i et interview på Fox News-programmet Special Report:

’Vores politiske system er i høj grad korrupt. Begge partier er i lommen på milliardærer, og almindelige amerikanere bliver tilsidesat.’

Sanders udtrykte bekymring over, at både Demokraterne og Republikanerne i stigende grad er afhængige af store donationer fra velhavende individer og virksomheder, hvilket ifølge ham fører til politiske beslutninger, der ikke afspejler befolkningens interesser.

Sanders har desuden påpeget, at milliardærer i begge partier har en uforholdsmæssig stor indflydelse på, hvilke love der vedtages, og hvilke kandidater der får støtte:

’Amerikanere forstår, at det politiske system i dette land er korrupt. Milliardærer – i begge partier – beslutter, hvilke love der vedtages, og hvilke kandidater der får støtte.’

Det klæder den aldrende senator, at han også tager sit eget parti med i kritikken. Men det gør ikke den forfatningsmæssige krise, som USA synker længere og længere ned i, mindre.

Det er en velkendt problematik at sponsorer, der betaler millioner til en valgkamp, efterfølgende vil have ’value for money’. Men det plejer af hensyn til både politikere og lobbyister at foregå ganske diskret.

Med Elon Musk voldsomme udfald mod Trump er den politiske råddenskab for alvor blevet udkrystalliseret.

Man kan undre sig over, hvorfor to politiske partier i et land med 340 millioner indbyggere ikke kunne stille med bedre kandidater end en karakterafvigende Donald Trump og en alderssvækket Joe Biden.

Forklaringen hænger nøje sammen med præcis den krig, som Trump og Musk for øjeblikket udkæmper på de sociale medier.

Der er naturligvis masser af velbegavede, ordentlige og kvalificerede ledere i store amerikanske virksomheder og organisationer, som kunne bestride jobbet som præsident i USA.

Men de er ikke interesserede. For de er vant til dagligt at træffe sunde og fornuftsbetonede beslutninger uden at blive afpresset af lobbyister med hver deres krav og mål.

Howard Schultz, tidligere CEO for Starbucks, trak sig eksempelvis som uafhængig kandidat i 2020 med ordene:

´The system is rigged in favor of the two parties, and money and influence have made it toxic.’

Han kritiserede især, hvordan store donationer og partiapparater kontrollerer adgangen til valgbarhed og debatplatforme.

Milliardæren og ejer af Dallas Mavericks Mark Cuban har også flere gange afvist at stille op:

’The whole thing is so partisan, so driven by special interests and money – it's broken.

Systemet er brudt sammen – akkurat som Donald Trumps og Elon Musk venskab og såkaldte samarbejde.

De padler nu begge rundt i den politiske sump, som de begge har kritiseret så kraftigt.

Spørgsmålet er, om stanken efterhånden er blevet så kraftig, at helt almindelige vælgere vil gøre opgør for at redde det ægte demokrati, som USA engang var kendt og beundret for.