Trump vil migranter til Guantanamo

- Vi har 30.000 senge i Guantanamo til at tilbageholde de værste kriminelle, ulovlige udlændinge, siger Trump

Offentliggjort Sidst opdateret

Trump planlægger migrantcenter i Guantanamo

Donald Trump vil oprette et center i Guantanamo til op mod 30.000 migranter.

Han underskriver et dekret for at gøre anlægget klar til de værste kriminelle, ulovlige udlændinge.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

USA's præsident, Donald Trump, vil oprette et center i Guantanamobugten i Cuba, hvor USA har en flådebase, for op mod 30.000 migranter.

Det siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters i Det Hvide Hus onsdag.

- Vi har 30.000 senge i Guantanamo til at tilbageholde de værste kriminelle, ulovlige udlændinge, som truer det amerikanske folk, siger han.

- Ønsker ikke de kommer tilbage

Han vil underskrive et præsidentielt dekret, hvor det amerikanske forsvarsministerium og ministeriet for indenlandsk sikkerhed pålægges at gøre et migrantanlæg klar der.

Om de personer, der skal sendes til anlægget, siger Trump:

- Nogle af dem er så onde, at vi end ikke kan stole på, at landene kan holde på dem, for vi ønsker ikke, at de kommer tilbage, så vi kommer til at sende dem til Guantanamo. Det vil fordoble vores kapacitet med det samme, ikke?

Guantanamo vil for mange være forbundet med militærfængslet, som blev etableret i 2002 under præsident George W. Bush. (Arkivfoto).

Militærfængsel

Trumps melding om Guantanamo kom, kort inden han underskrev sin administrations første lov, skriver nyhedsbureauet AP.

Der er tale om loven Laken Riley Act, som betyder, at personer, der ulovligt er i USA og beskyldes for tyveri eller voldsforbrydelser, skal tilbageholdes og potentielt udvises selv inden en dom.

Guantanamo vil for mange være forbundet med militærfængslet, som blev etableret i 2002 under præsident George W. Bush.

Mødt med kritik

Det skulle huse udlændinge mistænkt for terror som led i Bushs "krig mod terror", der fulgte i kølvandet på angrebene mod USA den 11. september 2001.

Det har gennem tiden fået kritik af menneskerettighedsgrupper, som er kommet med beskyldninger om afhøringsteknikker, der svarede til tortur.

Powered by Labrador CMS