Tvillinger dræbt af Putins missil

Mindst ti dræbt under missilangreb på pizza-restaurant

Udgivet Opdateret

Et russisk missilangreb på en pizza-restaurant i Kramatorsk tirsdag kostede mindst ti personer livet.

60 andre blev kvæstet ved angrebet.

Blandt de dræbte er tvillinge-pigerne Yuliya og Anna Aksenchenko. De blev kun 14 år, før et af Putins nådesløse missiler hamrede ind i bygningen med civile.

Yuliya og Anna Aksenchenko blev kun 14 år.
Yuliya og Anna Aksenchenko blev kun 14 år.

Byrådet i Kramatorsk kondolerer - ifølge en række internationale medier - familien til de dræbte piger.

To engle

- En russisk raket stoppede hjerteslagene hos to engle, skriver byrådet.

En 17-årig pige blev også dræbt ved angrebet. Et mindre barn omkom ligeledes.

Powered by Labrador CMS