Uden strøm i bidende kulde

Snestorm i USA har medført strømafbrydelser, trafikulykker og tusindvis af aflyste fly

Udgivet Opdateret

Næsten 1,5 millioner mennesker i USA er fredag uden strøm som følge af en voldsom vinterstorm, der har sat landet på den anden ende få dage før jul, der i USA fejres den 25. december.

Det er hovedsageligt i det sydlige og østlige USA, at mange indbyggere må undvære strømmen i den bidende kulde.

Det viser tal fra Poweroutage, der overvåger strømafbrydelser i USA, skriver nyhedsbureauet AFP.

Transportmyndigheder i delstaterne North Dakota, South Dakota, Oklahoma og Iowa melder om en sigtbarhed på næsten nul på de isdækkede veje. Myndighederne opfordrer kraftigt alle borgere til at blive hjemme.

50 biler i ét sammenstød

I delstaten Ohio var flere end 50 biler fredag involveret i et gigantisk sammenstød på en motorvej i Erie County, skriver NBC News.

En person mistede livet, mens adskillige andre kom til skade.

I store dele af USA er motorveje lukkede på grund af det farlige vejr, ligesom at tusindvis af flyafgange er aflyst.

Fredag er over 5000 flyafgange blevet aflyst. Det sker, efter at næsten 2700 afgange blev aflyst torsdag.

Masseaflysning lørdag

Derudover er 500 flyafgange allerede blevet aflyst lørdag. Det viser data fra flyhjemmesiden FlightAware ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Samtidig har transportselskabet Amtrak aflyst adskillige togafgange over julen.

Store dele af USA er indhyllet i tung sne og en luft, der er så kold, at den på et splitsekund kan forvandle kogende vand til is. Nogle steder er temperaturen nede på minus 48 grader, viser tal fra den nationale vejrtjeneste (NWS).

Ekstremt vejr

Der er udsendt advarsler om ekstremt vejr til omkring 240 millioner amerikanere - cirka 70 procent af befolkningen.

Varsels-beskrivelser

DMI udsender varsler for danske landområder om farligt vejr efter retningslinjer aftalt med Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet.

Varslerne udsendes op til 24 timer før det farlige vejr ventes. Dermed vil vejrfænomenet ofte have været omtalt i DMI’s almindelige vejrudsigter til offentligheden før der udsendes et egentligt varsel.

En risikomelding udsendes som et forvarsel om farligt vejr. Risikomeldingen vil ofte blive efterfulgt af et varsel om farligt vejr når der er overblik over hvilke og hvor store områder der bliver ramt af det farlige vejr. Aktive varsler vises med en rød blinkende markering.

Orkan: Middelvindhastighed overskrider orkanstyrke (32,6 m/s) inden for varslingsområdet.
Storm: Middelvindhastighed overskrider stormstyrke (24,5 m/s) inden for varslingsområdet.

Kraftig regn: Nedbørmængde overskrider 24 mm på 6 timer lokalt inden for varslings-området.
Skybrud: Nedbørmængde overstiger 15 mm på 30 minutter lokalt inden for varslings-området.
Kraftig torden: Der ventes mange lynnedslag lokalt inden for varslings-området.

Kraftigt snefald: Nedbørmængde overskrider 15 mm på 6 timer svarende til 15 cm sne lokalt inden for varslings-området.
Snestorm: Snefald på mere end 10 cm på 6 timer og middelvind overskrider 10 m/s og snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslings-området.
Snefygning: Løs sne til stede og middelvindhastigheder overskrider 10 m/s, således snefygning er sandsynlig lokalt inden for varslingsområdet.

Isslag: Udbredt nedbør, der danner is på overfladen lokalt inden for varslings-området.

Tæt tåge: Sigtbarhed mindre end 100m lokalt inden for varslings-området.

Forhøjet vandstand ved den jyske vestkyst: Vandstand forventes over 1,9 m ved Thyborøn, Torsminde eller Hvide Sande.
Vandstand forventes over 2,4 m ved Vidå/Højer, Rømø eller Esbjerg.
Forhøjet vandstand i de indre danske farvande og/eller Østersøen: Vandstand ved en dansk station forventes over 1,30 m ved Skagerrak og Limfjorden og/eller 1,25 m ved Østersøen og indre danske farvande.

Kilde: dmi.dk.

- Vi har fået besked om, at vi ikke må køre nogen steder. Jeg kan ikke se over på den anden side af vejen. Vi skal ingen steder, siger 39-årige Jennifer Orlando, der bor sammen med sin mand i Hamburg i delstaten New York, til AFP.

Indbyggere i Detriot trodser fredag de frysende temperaturer i byens centrum.
Indbyggere i Detriot trodser fredag de frysende temperaturer i byens centrum.
Powered by Labrador CMS