USA frygter russiske angreb

Rusland lægger miner i Sortehavet og kan finde på at angribe skibe, mener USA. Ukraine svarer Rusland igen

Ritzau
Udgivet Opdateret

Ukraine har svaret igen på Ruslands advarsel om, at de skibe, der nærmer sig ukrainske havnebyer ved Sortehavet, vil blive betragtet som "mulige transportører af militær last".

Den ukrainske regering vil fremover også betragte de skibe, der sejler mod Rusland eller mod de dele af Ukraine, der er besat af Rusland, som mulige våbentransporter.

Det meddelte regeringen torsdag, hvor Ruslands nye regler trådte i kraft.

Lande bliver part i krigen

Ud over at russerne nu vil se skibe som muligt lastet med våben, vil de lande, hvis flag skibene sejler under, blive betragtet som part i krigen. Det meddelte det russiske forsvarsministerium onsdag aften.

USA tolker den russiske advarsel som et tegn på, at Rusland kan finde på at angribe skibe på Sortehavet.

Ifølge USA er Rusland også i færd med at lægge nye miner ud i havet.

- Vi mener, at det er en koordineret indsats for at retfærdiggøre angreb mod civile skibe i Sortehavet og give Ukraine skylden for de angreb, siger Adam Hodge, talsmand for Det Hvide Hus' nationale sikkerhedsråd.

Vil anvende militær magt

Det afviser Ruslands ambassadør i USA, Anatolij Antonov.

Tidligere i denne uge meddelte Rusland, at landet trækker sig fra den kornaftale, der skal sikre eksport af korn fra Ukraine.

Truslen om, at Rusland kan være villig til at anvende militær magt for at opretholde blokaden af en af verdens store fødevareeksportører, har sendt priserne på blandt andet hvede og majs i vejret.

Fredag holder FN's Sikkerhedsråd møde for at drøfte de "humanitære konsekvenser" af, at Rusland har trukket sig fra aftalen. Det meddeler den britiske FN-mission.

Angriber tredje nat i træk

Ukraine håber at kunne genoptage eksporten uden Ruslands deltagelse.

Men ikke et eneste skib har forladt de ukrainske havne, siden Rusland trak sig fra aftalen mandag.

Natten til torsdag angreb Rusland for tredje nat i træk ukrainske havnebyer ved Sortehavet.

Ud over infrastruktur i havnene blev også kontorbygninger og boliger i nærheden ramt.

Konsulat smadret

Odesas guvernør, Oleh Kiper, har lagt et billede på beskedtjenesten Telegram, der viser Kinas konsulat i byen med smadrede vinduer efter det russiske angreb.

- Det viser, at fjenden er ligeglad, skriver Kiper.

I alt blev 27 mennesker såret. Det er især Ukraines to største havnebyer, Odesa og Mykolajiv, der er blevet ramt.

Et stort antal skibe ventede i oktober sidste år på at passere gennem Bosporus-strædet med tonsvis af korn fra Ukraine. Men nu har Rusland trukket sig fra aftalen og siger, at skibe på Sortehavet med kurs mod Ukraine vil blive mistænkt for at sejle med en 'militær last'. (Arkivfoto)
Et stort antal skibe ventede i oktober sidste år på at passere gennem Bosporus-strædet med tonsvis af korn fra Ukraine. Men nu har Rusland trukket sig fra aftalen og siger, at skibe på Sortehavet med kurs mod Ukraine vil blive mistænkt for at sejle med en "militær last". (Arkivfoto)

OVERSIGT OVER SANKTIONER

EU's 27 medlemslande varslede tirsdag en række sanktioner mod Rusland. Det sker som svar på Ruslands anerkendelse af to udbryderrepublikker - Donetsk og Luhansk - i det østlige Ukraine.

EU indførte en række sanktioner mod Rusland efter annekteringen af Krimhalvøen i 2014. Nu kommer nye sanktioner oven på de allerede eksisterende EU-sanktioner.

Læs mere om EU's sanktioner mod Rusland her:

* Sanktioner mod enkeltpersoner og virksomheder.

Med den seneste sanktionspakke udvider EU listen af individuelle personer og enheder, som er ramt af sanktioner. Enheder kan eksempelvis være virksomheder.

Blandt de nye på listen er 27 individuelle personer eller enheder.

Blandt dem er medlemmer af den russiske regering og militæret samt personer, som ifølge EU har ført an i en "misinformationskrig" mod Ukraine.

Det gælder også personer fra præsident Vladimir Putins inderkreds, heriblandt den russiske forsvarsminister, Segej Shoigu, og Putins stabschef, Anton Vaino.

Også alle 351 medlemmer af det russiske parlament, Statsdumaen, underlægges sanktioner. Det sker, fordi parlamentet har stemt for at anerkende Donetsk og Luhansk som selvstændige.

Sanktionerne betyder, at de har fået indefrosset deres aktiver i EU. Og så må de ikke rejse ind i unionen.

Med de nye sanktioner er i alt 555 personer og 52 enheder, som EU anser for afgørende i konflikten om Ukraine siden 2014, ramt af sanktioner.

* Økonomiske sanktioner.

Nogle virksomheder og banker har begrænset adgang til EU's kapitalmarkeder. Det kan eksempelvis være aktier og obligationer.

Der må ikke importeres ellers eksporteres våben eller varer, der kan bruges af militæret.

Adgangen til teknologier, der kan bruges til produktion og boring af olie, skal begrænses.

* Sanktioner mod erhvervsaktiviteter på Krim, byen Sebastopol, Donetsk og Luhansk.

Der er forbud mod at importere varer fra området. Man må ikke eksportere visse varer og teknologier. Og så er der forbud mod turistydelser i området.

* Restriktioner mod økonomisk samarbejde mellem Rusland og EU.

Rusland kan ikke få nye lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling.

* Diplomatiske sanktioner.

Der bliver ikke afholdt regelmæssige møder mellem EU og Rusland.

Rusland bliver ikke længere inviteret til topmøder mellem G8-landene.

Kilde: Det Europæiske Råd, The New York Times.
ukraine udland
Powered by Labrador CMS