Voldsom tragedie: Kun en fundet i live

Kystvagten i USA har fundet fem døde efter bådulykke i USA. Søgningen efter de resterende 34 indstilles snart

39 personer ventes døde efter bådulykke ved Floridas kyst
39 personer ventes døde efter bådulykke ved Floridas kyst
Udgivet Opdateret

USA's kystvagt forventer ved solnedgang torsdag at indstille søgningen efter 34 personer, der har været savnet efter en bådulykke ved Floridas kyst.

Det siger kystvagten torsdag aften dansk tid.

Beslutningen er taget, efter at man det seneste døgns har fundet i alt fem omkomne fra ulykken. Én blev fundet onsdag, og fire er fundet torsdag.

- Hvis vi ikke får yderligere oplysninger, der hjælper os i eftersøgningen, så indstiller vi den aktive eftersøgning, siger Jo-Ann Burdian fra den amerikanske kystvagt ved en pressebriefing i Miami.

Mand fundet i live

Tirsdag blev en mand fundet i live, mens han klyngede sig til en kæntret båd cirka 72 kilometer øst for byen Fort Pierce.

Han fortalte, at båden var kæntret lørdag, og at der foruden ham havde været 39 personer om bord. Ingen af dem var iført redningsvest.

Kysvagten siger torsdag ifølge nyhedsbureauet AP, at man ikke forventer, at der er nogen overlevende tilbage efter ulykken.

§ 125a - DEN DANSKE LOV OM MENNEKSESMUGLING

Den, som for vindings skyld og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, straffes med fængsel indtil 8 år

Kilde: Straffeloven

Båden, der kæntrede, mistænkes at være blevet brugt til menneskesmugling.

Powered by Labrador CMS