Kommer med sød afsløring fra scenen

Mads Mikkelsen har fået en stor tysk filmpris ved uddelingen af Bambi Awards. Fra scenen afslørede han, at han er blevet morfar til en lille pige

Udgivet Opdateret

Mads Mikkelsen er blevet belønnet med en pris i kategorien International Acting ved den tyske uddeling Bambi Awards for sit bidrag til filmverdenen.

Da den danske superstjerne gik på scenen for at modtage for statuetten, takkede han hovedpersonerne i sit eget liv, især det nyeste skud i familien Mikkelsen, hans lille barnebarn.

- Den her er til dig, lød det fra Mads Mikkelsen ifølge det tyske medie ASB Zeitung.

Stolt

Prisen hedder det samme som hans datter Violas yndlingsfilm, afslørede han fra scenen.

- Og hun har lige givet mig et barnebarn, lød det fra den stolte morfar, Mads Mikkelsen, og afslørede, at den lille ny er en lille pige.

Mads Mikkelsen med sin pris.

Sammen med sin hustru, Hanne Jacobsen, har Mads Mikkelsen også sønnen Carl.

Mads Mikkelsen modtog Bambi-prisen ved en prisuddeling i den tyske storby München torsdag aften.

Beæret

Juryen, der uddeler prisen, annoncerede tidligere i november, at Mads Mikkelsen ville blive hædret.

Det glædede naturligvis det danske stjerneskud, som har aner i nabonationen.

- Jeg føler mig beæret og meget taknemmelig, sagde Mads Mikkelsen i en pressemeddelelse ifølge det tyske nyhedsbureau DPA.

MADS MIKKELSEN

Mads Dittmann Mikkelsen R. er en dansk skuespiller. Efter endt uddannelse fra Aarhus Teaterskole i 1996 fik han sit nationale gennembrud med filmen Pusher, og han har siden medvirket i flere danske tv- og filmproduktioner såsom Blinkende lygter, Rejseholdet, En kongelig affære, Jagten, Druk og Retfærdighedens ryttere.

Kilde: Wikipedia

- Mit mellemnavn er også Dittmann. Så blandt mine forfædre var der tyskere.

Powered by Labrador CMS