Løber med stor international pris
DR's dokumentarserie om aktiv dødshjælp "På tirsdag skal jeg dø" har modtaget en såkaldt sølvdelfin ved Cannes Corporate Media & TV Awards
"På tirsdag skal jeg dø" er titlen på en dokumentarserie, som blev sendt på DR sidste år.
Dokumentarserien, som omhandler aktiv dødshjælp, vækker nu international genklang.
Den er blevet belønnet med en såkaldt sølvdelfin i kategorien, som frit oversat hedder Bedste Program om Menneskelige Bekymringer og Sociale Problemer ved uddelingen af Cannes Corporate Media & TV Awards, der afholdes på den franske riviera.
Det oplyser DR i en pressemeddelelse.
Glade og stolte
- Vi er selvfølgelig både glade og stolte over dokumentaren. Men dette er Preben og hans efterladte families fortjeneste. Vi har blot dokumenteret hans modige valg, siger dokumentarens redaktør, Anders Roholt, i pressemeddelelsen.
"På tirsdag skal jeg dø" fortæller historien om Preben Nielsens rejse til Belgien for at modtage aktiv dødshjælp.
Lammet i ulykke
En arbejdsulykke havde efterladt Preben Nielsen lam fra skuldrene og ned.
Han lovede sin kone at fokusere på genoptræning i minimum et år. Derefter ville han tage stilling til, hvad der skulle ske.
I programserien prøver journalist Anders Lund Madsen at forstå, hvorfor Preben Nielsen ikke længere vil livet.
Ulovligt og strafbart
I Danmark er aktiv dødshjælp ulovligt og strafbart.
Anders Lund Madsen rejser med til Belgien, hvor en uvildig læge skal overbevises om, at Preben Nielsens ønske er reelt.
- Han (Preben Nielsen, red.) ønskede at sætte aktiv dødshjælp til debat i Danmark på en saglig og menneskelig måde. Det må man sige er lykkedes i en sådan grad, at nu også udlandet får øjnene op for dokumentaren, tilføjer dokumentarens redaktør, Anders Roholt, i pressemeddelelsen.
Sket før
Både i 2017, 2018 og 2021 er DR blevet hædret ved Cannes Corporate Media & TV Awards for henholdsvis temaserien "Store danske videnskabsfolk", programserien "Øgendahl og de store forfattere" og programserien "Min fars krig", som blev vist på DR1 i forbindelse med 75-året for Danmarks befrielse i 2020.
LÆS OGSÅ:
-
Rykker direkte i fængsel
Betjente genkendte eftersøgt mand
-
Drak mange øl bag rattet
Bagvedkørende observerede beruset bilist
-
Margrethe får nettet til at spilkoge
Danskerne er ellevilde med kongehusets julestunt
-
Fylder 80 år i dag
Karen Syberg var med til at stifte Rødstrømpebevægelsen og Femø Kvindelejr
-
Advarer mod isglatte veje
Du skal passe på flere steder i landet
-
12-årig dreng forsvundet lillejuleaften
Hjælp med at få ham hjem til jul
-
Advarer: Blokeret på motorvej onsdag morgen
Der er sket et uheld
-
Klart mønster bag de mange Audi e-tron-fejl
Audi har haft store problemer
-
20-årig sigtet efter alvorlig episode
Sigtet for at have forvoldt far for andres liv på grov eller hensynsløs vis
-
Nu er der nyt om forældrepar med et-årig dreng
To biler har tirsdag været involveret i et frontalt sammenstød. To 30-årige er alvorligt tilskadekomne.