Fødevarestyrelsen advarer: Solgt i hele landet
Fødevarestyrelsen opfordrer kunder, der har købt produktet til at levere det tilbage eller smide det ud

Arvid Nordquist Danmark ApS tilbagekalder den glutenfrie melblanding "Schär MIX IT DUNKEL RUSTICO," da der er fundet et for højt indhold af giftstoffet tropanalkaloider i produktet.
Har du produktet, bør du kassere det eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.
Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.
Melblandingen er solgt i hele landet i føtex- og Bilka-butikker.
Det drejer sig om:
"Schär MIX IT DUNKEL RUSTICO glutenfri melblanding. Nettoindhold: 1kg. EAN-nummer: 8008698008997. Bedst før-datoer: 14.10.2025 til 14.02.2026"
Kan ikke udelukke sundhedsrisiko
Fødevarestyrelsen skriver i pressemeddelelsen, at produktet har et for højt indhold af tropanalkaloider. Tropanalkaloider er et naturligt giftstof, som findes i visse planter.
En sundhedsmæssig risiko kan ikke udelukkes, skriver styrelsen.
