Kvalt af pølse med brød

Hans liv stod ikke til at redde

Offentliggjort

En svensk mand er død, efter at han blev kvalt, da en pølse med brød blokerede hans luftveje.

Det skriver aftonbladet.se.

Manden fik mad fra Falu Kommune 300 kilometer nordvest for Stockholm.

Han havde dokumenteret, at han alene skulle have mad fra kommunen, der havde en konsistens, der var let at tygge.

Forgæves førstehjælp

Alligevel fik han en pølse med brød, hvor blandt andet brødet godt kan være en sej omgang.

Selv om hjemmehjælperen ydede førstehjælp med det samme, da det stod klart, at manden var ved at blive kvalt af måltidet, stod hans liv ikke til at redde.

Kommunen oplyser nu, at man vil indføre procedurer for at undgå lignende tragiske hændelser, blandt andet skal patienters særlige behov fremgå tydeligere.

Powered by Labrador CMS