Gemmer sig og holder det hemmeligt

Den norske konge, der er den ældste nulevende monark, kan i dag fejre 87-års fødselsdag

Det kommer til at forgå uden offentlighedens deltagelse, når norske kong Harald, der er den ældste nulevende monark, i dag fejrer 87-års fødselsdag.

Fejringen kommer nemlig til at foregå helt privat.

Det skriver VG.

Intet i kalenderen

Der vil i det hele taget gå en rum tid, inden fødselaren viser sig for folket.

Af kongehusets kalender kan man se, at han ikke har nogle officielle opgaver plottet ind i indeværende uge og desuden, at kronprinsen er angivet som regent i forbindelse med flere officielle opgaver i perioden fra den 26. februar til og med den 1. marts.

På ferie i udlandet

Harald skal nemlig på ferie i udlandet, bekræfter kongehuset ifølge VG overfor NTB.

Præcis hvornår, han tager afsted, eller hvortil rejsen går, er til gengæld en hemmelighed.

Norske kong Harald kan i dag fejre 87-års fødselsdag
Powered by Labrador CMS