Nej tak fra Margrethe

Der er trods alt noget, majestæten føler sig for gammel til

Selv om nu 83-årige dronning Margrethe i det fleste henseender stadig virker til at være i fuld vigør, er der trods alt noget, hun er blevet for gammel til. 

Det erkendte hun selv ifølge Billed Bladet, da hun tirsdag var på bybesøg i Allerød.

Rundvisning hos PP Møbler

Her var en rundvisning på den familieejede møbelfabrik PP Møbler, der blandt andet producerer 'Bamsestolen', som er designet af Hans J. Wegner, en del af programmet.

Valgte en lidt højere

Og det var i forbindelse med, at majestæten blev tilbudt at tage plads i den legendariske stol, hun kom med indrømmelsen.

- Den er for dyb for gamle mig, sagde hun og satte sig herefter på en anden og lidt højere stol.

Den er for dyb for gamle mig, sagde dronningen, og så satte hun sig i en anden stol.
Powered by Labrador CMS