Norges kronprins melder ud om Marius-sagen
Kronprins Haakon forholdt sig onsdag til en række af de spørgsmål, der trænger sig på omkring den kommende retssag mod stedsønnen
På forkant af retssagen mod kronprins Mette-Marits 29-årige søn fra et tidligere forhold, Marius Bor Høiby, udsendte kronprins Haakon onsdag en pressemeddelelse, hvor han forholder sig til situationen.
Han nævner blandt andet, at den kongelige familie tænker meget på alle de involverede i sagen.
"Vi ved, at mange af jer har det svært lige nu," skriver han blandt andet.
Kronprinsen gør det også klart, at Marius Borg Høiby ikke er en del af kongehuset, men slår samtidig fast, at han hører til familien.
Ansvar og rettigheder som alle andre
"Vi holder meget af ham og han er en vigtig del af vores familie. Han er statborger i Norge og har derfor de samme ansvar som alle andre men også de samme rettigheder, lyder det i pressemeddelesen.
I den forbindelse sætter Haakon også en tyk streg under, at han har tillid til det norske retsvæsens håndtering af sagen.
Bekræfter hvad han tidligere har sagt
I pressemeddelelsen bekræfter kronprins Haakon desuden, hvad han fortalte pressen tidligere samme dag.
Nemlig, at ingen fra den kongelige familie vil være til stede i retten i forbindelse med sagen, og at man heller ikke kommer til at kommentere på den undervejs.
Fire tilfælde af voldtægt
Marius Borg Høiby er tiltalt for i alt 38 forhold. Herunder fire tilfælde af voldtægt.
Sagen indledes den 3. februar og det forventes, at der bliver afsagt dom den 13. marts.