900 passagerer omsider i land
900 passagerer har sovet på Oslo-færgen, som ikke kunne komme i land onsdag og derfor måtte blive i Øresund
Oslo-færgen, der onsdag var forhindret i at lægge til i København på grund af kraftig blæst, er torsdag morgen omkring klokken 07.00 kommet i havn.
Det oplyser Dennis Kjærsgaard, som er pressechef hos selskabet DFDS, der driver Oslo-færgen, til Ritzau.
- På grund af de meget vanskelige vindforhold måtte vi ligge og vente på at kunne sejle i havn. Det har vi så kunnet tidlig morgen torsdag. Så nu er alle passagerer kommet i land igen, lyder det.
Fanget på Øresund
900 passagerer måtte blive på fartøjet natten til torsdag, fordi det var fanget i Øresund.
Pressechefen fortæller, at kaptajnen sørgede for at lægge båden på en måde, hvor der ikke var for mange bølger, så passagerne ikke blev søsyge. Derefter måtte alle om bord blot vente på, at vejret blev bedre.
DFDS har sørget for gratis mad og drikke til passagererne.
LÆS OGSÅ:
-
Elprisen hamrer i vejret
Og juleaften er ikke engang den dyreste dag
-
Jagter 37-årig mand
Politiet opfordrer mand, der er mistænkt for voldtægt begået natten til lørdag, til at melde sig selv
-
Julekalenderstjerne: Jeg kan se mig selv i Tala
Flora Augusta, der spiller ulveskifteren Tala i "Valdes jul - vintermiraklet", har brugt erfaringer fra sit eget liv til at give liv til den magiske karakter