-Bare ta' den frem

DMI kommer med et bud

Udgivet

Efter masser af sne, regn og blæst, kommer DMI nu med sin syvdøgns vejrudsigt for denne uge. Og den kan nogenlunde sammenfattes sådan her:
Regn med regn - cirka hver anden dag.

Så enten beholder du paraplyen i din  nærhed resten af ugen eller finder den frem, for der bliver brug for den.

Der kommer nye fronter ind med kraftig blæst og en del nedbør, mest som regn. Tirsdag, torsdag og lørdag ser dog tørre ud med plads til solen, melder DMI

Mere regn og blæst på vej i denne uge.

Tirsdag:

Først spredte byger, der kan være med hagl, ellers klarer det op med tørvejr og lidt eller nogen sol, inden det mod aften igen skyer til vestfra. 

Temperaturer mellem 5 og 7 grader. Om aftenen og natten passerer et regnvejr, som stedvis kan starte som slud eller sne, ind over landet fra sydvest, og afløses ud på natten af mere vekslende skydække og byger. 

Ved kysterne stedvis hård kuling og med kraftige vindstød.

Onsdag:

I den østligste del af landet først regn, ellers kommer der byger, men også lidt sol ind imellem. Temperaturer mellem 6 og 9 grader, og frisk vind til kuling fra vest, stedvis med kraftige vindstød. 

Om aftenen og natten opklaring nordfra og efterhånden tørt vejr. Vinden drejer til nordvest eller nord og aftager til jævn til hård, i Nordjylland dog let til jævn vind.

Torsdag:

Tørt med nogen sol, men mod aften mere skyet vestfra. Temperaturer mellem 2 og 7 grader. Vinden aftager yderligere og bliver blot svag til jævn fra vest og sydvest. 

Om natten skyet med regn i den vestlige del af landet, og i den østlige del til dels klart vejr. Temperaturer mellem frysepunktet og 5 graders varme.

I den østlige del af landet lokalt let frost. Vinden drejer til syd og tiltager til jævn til hård.

Fredag:

Regnen mod vest fortsætter mod øst og afløses af tørvejr og nogen sol. Dagtemperaturer mellem 5 og 8 grader, og om natten ned mellem 2 og 5 grader. 

Jævn til hård vind fra syd, der drejer til vest og tiltager til frisk vind til kuling, stedvis hård kuling, samt risiko for kraftige vindstød, men om natten igen aftagende.

Lørdag:

Tørt med nogen sol, senere igen skyet vestfra og om aftenen eller natten regn fra nordvest. Dagtemperaturer omkring 5 grader, og om natten fra lige over frysepunktet til 5 graders varme. Let til frisk vind fra vest, der en overgang drejer til syd og tiltager.

Søndag og mandag:

Søndag tørvejr, men mandag igen en overgang regn vestfra. Stort set uændrede temperaturer.

Den generelle vejrudvikling er ret sikker, men timing af nedbør samt nedbørsmængder er usikre.

Powered by Labrador CMS