Beredskab advarer danskerne

Der er oversvømmelsesrisiko over det meste af landet. Det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse

Udgivet Opdateret

Oversvømmelsesrisiko i Danmark

Voldsomt vejr medfører risiko for oversvømmelser i flere dele af Danmark grundet smeltevand, stærk vind og regn.

Danske Beredskaber advarer om vandmættet jord og overfyldte å-systemer, der kan forværre situationen.

Beredskaberne er klar til indsats, især i sydvestlige Danmark, og følger nøje med på vejrsituationens udvikling.

DMI udsender varsel om forhøjet vandstand ved Vadehavet, den jyske vestkyst og vestlige Limfjorden.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Der er endnu engang voldsomt vejr rundtom i landet, og det giver oversvømmelsesrisiko i store dele af Danmark.

Kombinationen af smeltevand, stærk vind og store mængder regn kan udvikle sig og give store problemer på tværs af landet.

Det skriver Danske Beredskaber i en pressemeddelelse.

Vandmættet jord

Her skriver de, at vandmættet jord og overfyldte å-systemer i forvejen har svært ved at følge med, og derfor kan vand og vind udgøre et stort problem de næste par dage.

Beredskaberne opfordrer derfor danskerne til at gardere sig mod oversvømmelser.

Bjarne Nigaard er sekretariatschef i Danske Beredskaber, og han fortæller i pressemeddelelsen, at beredskaberne står klar i hele landet, også selv om det er den sydvestlige del, der umiddelbart står hårdest for skud.

Holder skarpt øje

- De kommunale beredskaber rundtom i landet holder skarpt øje med situationen og sørger for, at mandskab og materiel afstemmes efter den udvikling, vejrsituationen tager, siger Bjarne Nigaard.

DMI varsler samtidig om risiko for forhøjet vandstand i Vadehavet, langs den jyske vestkyst og i den vestlige del af Limfjorden.



Powered by Labrador CMS