Dansk-russer: Ukraine er også skyld i krigen

Citathistorie: TV2 Øøstjylland

Når 45-årige Anton Nikolajevs ser nyheder om krigen i Ukraine, synes han, at de danske nyhedsmedier kun dækker sagen fra én side.

Sådan siger han til TV2 Østjylland.

Den side, hvor russerne er de onde og ukrainerne de gode, og hvor Ruslands regering er ene og alene skyld i konflikten, og den ukrainske regering står helt uden ansvar.

- Krig er ikke godt. Det forstår alle sammen. Men jeg forstår stadig ikke, hvorfor alle folk tænker og ser sagen kun fra én side, siger Anton Nikolajevs oprørt over telefonen.

- Det er ikke kun russerne, der er de dårlige, gentager han over TV2 Østjylland.

I landet siden 2006

Anton Nikolajevs, der har en russisk far og en lettisk mor, har boet i Danmark siden 2006. I dag bor han i Give og arbejder som fabriksarbejder for Velux i Aarhus.

Han fortæller, at han har besøgt og boet i Ukraine - herunder været i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk - og oplevet konflikten mellem russere og ukrainere fra nært hold.

- Hvis du for eksempel taler russisk, så kigger folk ned på dig. Som om at du ikke er normal. De vil gerne have, at du ikke snakker russisk.

- Det har været et stort problem i mange år, siger Anton Nikolajevs, der selv ad to omgange har været gift med en ukrainsk kvinde.

Skæv dækning

Michael Kluth er lektor i international politik på Roskilde Universitet. Han siger, at mediedækningen i alle krige - også i frie samfund med pressefrihed - ligger skævt.

Det er også tilfældet med krigen i Ukraine. Et eksempel er de danske mediers citering af ukrainske vurderinger om kampen med frontlinjerne.

- De er selvfølgelig optimistiske. Man vil jo godt styrke kampånden blandt tropper og i befolkningen. Vi får ikke så meget fra den anden side, siger Michael Kluth til TV2 Østjylland og fortsætter:

- Det betyder, at de tal, der står i danske og vestlige mediebrugeres bevidsthed, nok er forvrængede og afspejler optimistiske ukrainske vurderinger af, hvor mange fly, der er skudt ned, kampvogne, der er ødelagte, og soldater, der er dræbt fra russisk hold.

Troværdighed et problem

Det skyldes ifølge Michael Kluth, at man til dels ikke i lige så høj grad kan stole på de russiske medier på grund af indskrænkningen af pressefrihed i landet og dels, at Danmark deler flere værdier med et land som Ukraine.

- Vi kan sige, at den værdi, der hedder, at et mindre land, der har en lidt mere troværdig demokratisk proces, bliver overfaldet. Det taler til vores værdier om et offer og en skurk.

Michael Kluth fortæller, at der op til krigen har foregået en kulturkamp i Ukraine, hvor brugen af russisk sprog på for eksempel universiteter ved lov er blevet mere indskrænket.

Vigtige proportioner

Men man skal også huske proportionerne, når man taler om krigen i Ukraine.

- Der er en stat (Rusland, red.), der fører en angrebskrig mod en anden stat (Ukraine, red.). Det er super entydigt. Man er ude i spillets overdrev for at kunne vride noget andet ud af det, siger Michael Kluth.

Michael Kluth fortæller, at russerne bruger indskrænkningen af russisk kultur og sprog til at sige, at Ukraine gør sig skyldige i folkemord.

- Når du siger folkemord, så får de fleste billedet af holocaust på nethinden, fordi det er meget håndgribeligt, at man slår millioner af mennesker ihjel, siger Michael Kluth.

- Det her er en kulturkamp. Det er jo en meget vidtgående tolkning, og det skal også siges, at det er jo ikke som i Tyrkiet, hvor der er forbud mod at tale kurdisk.

Fredsaftale ikke overholdt

Anton Nikolajevs mener ikke, at Ukraine har overholdt fredsaftalen med Rusland fra 2015 i Minsk, men siden har fortsat med militære operationer og undertrykkelse af det russiske folk.

- Ukraine stoppede ikke. De fortsatte krigen i Donetsk og Lugansk. Det ukrainske militær har terroriseret russerne i Donetsk og Lugansk, siger Anton Nikolajevs.

Hvordan har det ukrainske militær terroriseret russerne i Donetsk og Lugansk?

- Det er et stort problem i Ukraine. Ukraines regering har sagt, at der bor terrorister i landet. At de er dårlige mennesker, at de ikke er et normalt folk, siger Anton Nikolajevs.

Michael Kluth siger, at det er sandsynligt, at Ukraine har kaldt oprørere for terrorister, og at Minsk-aftalen fra 2015 ikke er blevet overholdt.

- Det har der nok været nogle overtrædelser af. Men det har altså været på begge sider. Der har ikke være vild udveksling fra artilleri af tunge våben, siger Michael Kluth.

Ensidig dækning

Michael Kluth er ikke i tvivl om, at der er mange etniske russere, der af og til har haft ubehagelige oplevelser. Og det kunne medierne måske godt rapportere bedre om.

- Men man skal også lige huske konteksten. Det her er jo en krig, hvor missiler og artilleri vælter ned over civile. Det er måske ikke så mærkeligt, at medierne vælger at fokusere mere på det, end - misforstå mig ikke - relative trivielle etniske skærmydsler, siger Michael Kluth.

Anton Nikolajevs siger, at flertallet af borgerne i udbryderrepublikkerne Donetsk og Lugansk har et reelt ønske om at komme tættere på Rusland.

- De vil gerne lære russisk og snakke russisk. De vil gerne indgå handelsaftaler med Rusland. Men Ukraine har sagt nej, siger Anton Nikolajevs.

- De accepterer det ikke, selvom borgerne i Donetsk og Lugansk har sagt, at de vil være frie.

Andre krige glemmes

Ifølge Anton Nikolajevs er det største problem i danskernes opfattelse af krigen, at langt størstedelen ikke har været i Ukraine og oplevet konflikten fra begge sider.

- Hvorfor snakker man ikke om krigen i Syrien og Yemen? Vi har mange konflikter. Hvorfor snakker alle medier i Danmark om Rusland?

Kan det være, fordi at Ukraine ligger tættere på Danmark, og dermed kan danskerne bedre identificere sig med dem?

- Ukraine er næsten som dit hjemland, fordi Europa er vores hjemland. Yemen, Syrien og Irak er ikke vores hjemland, men det er stadig en krig. Hvis USA havde startet krigen, så havde man ikke snakket om det, men nu hvor Rusland har startet krigen, snakker alle om det.

Ubehagelige kommentarer

Siden krigen er brudt ud i Ukraine, har Anton Nikolajevs på grund af sine holdninger, som han givet udtryk for offentligt på sociale medier, oplevet ubehagelige kommentarer, fortæller han.

- Mange danskere har skrevet, hvorfor jeg bor i Danmark. Hvorfor jeg ikke bor i Rusland, siger Anton Nikolajevs.

Hans russiske venner og veninder, som bor i Danmark, har oplevet værre, fortæller han. Den ene har ifølge Anton Nikolajevs fået ophævet sin arbejdskontrakt og den anden har ifølge ham en søn, der oplever at blive mobbet i skolen.

- Fordi de danske børn har sagt dårlige ting om russere til ham. Mobning. Det er meget dumt, siger Anton Nikolajevs, der selv har to døtre.

Støtter du Ruslands invasion af Ukraine?

- Nej, hvorfor skal jeg være skyldig? Det er ikke mig, der bestemmer der. For mig ligger skylden på begge sider. Det er fifty-fifty. På den ene side er det meget dårligt, hvis civile folk dør, men på den anden side kan jeg godt forstå, hvorfor krigen er opstået. Fordi det russiske folk har været undertrykt, siger Anton Nikolajevs.

Hvis Ukraines fejl har været at undertrykke russerne. Hvad er Ruslands fejl så?

- Ruslands fejl er stor, fordi de ikke kun er gået ind i Donetsk og Lugansk. De har startet en stor krig, fordi de gerne vil fjerne hele det ukrainske militær og hele regeringen. De vil ikke stoppe. Nu vil de gerne fortsætte i hele Ukraine og hele vejen til Kyiv.