DMI advarer: Nu sker det

Hold på hat og briller de næste 48 timer

Udgivet Opdateret

Efter en meget tør første halvdel af maj kommer der nye boller på suppen i løbet af de næste 48 timer.

Det fortæller Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) i et netop udsendt varsel.

Der varsles både skybrud og kraftige tordenbyger.

Her rammer det

De kraftige regn- og tordenbyger dannes over den centrale del af Jylland.

- På nuværende tidspunkt antyder vejrprognoserne, at bygerne lokalt bliver så kraftige, at det falder inden for kategorien skybrud!, skriver DMI.

Der er skybrud i vente over Danmark. (Arkivfoto)
Der er skybrud i vente over Danmark. (Arkivfoto)

-  Ved skybrud skal der falde 15 mm regn eller mere på blot 30 minutter. Foruden lokale skybrud, ventes også torden og lokalt kraftige vindstød.

Mere usikkert

For den resterende del af landet er der nogen usikkerhed i forhold til byger.

Men hvor man er sikker på, at det centrale Jylland bliver ramt, er store dele af det øvrige Danmark sat som risiko-område hos DMI, så ingen kan sige, at de ikke var advaret.

Du kan se hele DMI's varsel her og klikke ind på din del af landet.

Powered by Labrador CMS