DMI: Her kommer der sne tirsdag
Vejret står - helt i vinterferiens ånd - fortsat på rigtig vintervejr med sne flere steder i landet
Det er egentlig først onsdag, torsdag og fredag det for alvor går løs.
Men tirsdagens vejr står også på sne flere steder i landet.
Samtidig advarer Vejdirektoratet om glatte veje i stort set hele Danmark tirsdag morgen .
Den seneste prognose fra Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, siger følgende om de forskellige regioner:
Nordjylland:
Skyet med lidt sne hist og her. Temp. mellem frysepunktet og 2 graders frost og svag til jævn østlig vind. I aften og i nat fortsat skyet og stedvis lidt sne. Temp. mellem 1 og 3 graders frost og let til jævn vind fra øst og nordøst.
Midt- og Vestjylland:
Skyet med lidt sne hist og her, i løbet af dagen overvejende i den nordlige del af regionen. Temp. mellem frysepunktet og 2 graders varme, lunest mod syd, og svag til jævn østlig vind. I aften og i nat fortsat skyet og især mod nord stedvis lidt sne. Temp. mellem frysepunktet og et par graders frost, og let til jævn vind fra øst og nordøst.
Østjylland:
Skyet med lidt sne hist og her. Temp. omkring frysepunktet og svag til jævn vind fra øst og sydøst. I aften og i nat fortsat skyet og især mod nord stedvis lidt sne. Temp. mellem frysepunktet og et par graders frost. Let til jævn østlig vind, ved kysterne stedvis op til frisk vind.
Syd- og Sønderjylland:
Skyet og diset, og især først på dagen lidt sne hist og her. Temp. mellem 0 og 2 graders varme og svag til jævn vind fra øst og sydøst, ved østvendte kyster stedvis op til frisk vind. I aften og i nat fortsat skyet, nogle steder diset, og til tider lidt sne. I den sydligste del af regionen måske slud eller regn. Temp. omkring frysepunktet og let til frisk østlig vind.
Fyn:
Skyet, stedvis diset, og især først på dagen lidt sne hist og her. Temp. mellem 0 og 2 graders varme og svag til jævn vind fra øst og sydøst, ved østvendte kyster stedvis op til frisk vind. I aften og i nat fortsat skyet, nogle steder diset, og til tider lidt sne. I den sydligste del af regionen måske slud eller regn. Temp. omkring frysepunktet og let til frisk østlig vind.
København og Nordsjælland:
Skyet med lidt sne hist og her. Temp. omkring frysepunktet og svag til jævn sydøstlig vind. I aften og i nat fortsat skyet og i den sydlige del af regionen til tider lidt sne. Temp. mellem frysepunktet og et par graders frost og svag til jævn østlig vind.
Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster:
Skyet med lidt sne hist og her, i løbet af dagen overvejende på Sjælland. Temp. omkring frysepunktet og svag til jævn sydøstlig vind, ved Østersøen stedvis op til frisk vind. I aften og i nat fortsat skyet, nogle steder diset, og især i den sydlige del af regionen tider lidt sne. Stedvis måske slud eller regn. Temp. omkring frysepunktet, ved Østersøen lidt lunere. Let til frisk østlig vind.
Bornholm:
Skyet med lidt sne af og til. Temp. omkring frysepunktet og svag til let sydøstlig vind. I aften og i nat fortsat skyet og mulighed for lidt sne af og til. Temp. mellem 0 og 2 graders varme. Svag til jævn vind fra sydøst og øst, ud på natten stedvis op til frisk vind.