DMI: Kan ramme i nat
Det er særligt i Jylland, der er risiko
Det kommende døgn kan blive ret specielt - set med meteorologiske øjne.
Men også for både haveejere og pendlere, der skal tidligt op og på job onsdag morgen.
Efterårets første nattefrost kan nemlig ramme natten til tirsdag.
Det fremgår af den seneste prognose fra meteorologerne ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
I prognosen skriver DMI:
"Tidlig morgen enkelte byger på Østsjælland, Bornholm og i sydvestligste Jylland, ellers en dag med tørvejr og en del sol. I løbet af dagen kan der dog en overgang stedvis være mere skyet, og på Sjælland måske en enkel byge. Temperaturer op mellem 13 og 17 grader, og svag til jævn vind omkring nord."
I aften og i nat
For tirsdag aften og natten til onsdag lyder prognosen:
"I nat tørt og klart vejr, dog efterhånden risiko for lokale tågebanker. Svag til jævn vind fra omkring nordøst eller skiftende. Temperaturer ned mellem 3 og 10 grader, i Jylland stedvis ned mellem 1 og 3 grader og lokalt måske ned til frysepunktet."