DMI: Nu skifter vejret fuldstændig

Nu bliver det vendt på hovedet

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er udsigt til en grå dag, hvor temperaturene dog bliver lidt højre, end hvad vi har været vant til den seneste tid. 

Her er de regionale vejrudsigter for hele landet.

Nordjylland

Skyet, stedvis diset, og i morgen- og formiddagstimerne tidvis lidt regn, efterhånden tåget flere steder. Temp. op mellem 2 og 6 graders varme, og let til frisk vind fra sydøst, ved kysterne stedvis op til hård vind.

I aften og nat skyet med dis eller tåge, men mest opholdsvejr. Temp. ned mellem 2 og 6 graders varme, og let til frisk vind fra syd, ved kysterne stedvis op til hård vind.

Midt- og Vestjylland

Skyet, diset eller tåget, og først på dagen tidvis lidt regn, men ud på eftermiddagen klarer det noget op i den sydlige del af regionen med mulighed for lidt sol. Temp. op mellem 4 og 10 graders varme, varmest hvor det klarer op i eftermiddag. og let til jævn vind fra sydøst.

I aften og nat skyet med dis eller tåge. Temp. ned mellem 3 og 6 graders varme, og let til frisk vind fra syd.

Østjylland

Skyet, diset eller tåget, og tidvis lidt regn. I løbet af eftermiddagen dog tørt, og sidst på dagen kan det klare noget op i den sydlige del af regionen. Temp. op mellem 2 og 7 graders varme, i den sydlige del måske op til ca. 10 grader, hvis det klarer op ud på eftermiddagen. Let til jævn vind fra sydøst, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

I aften og nat mest skyet med dis eller tåge, men i den sydlige del til dels klart vejr. Temp. ned mellem 2 og 6 graders varme, og let til frisk vind fra syd.

Syd- og Sønderjylland

Skyet, diset eller tåget, og først på dagen stedvis lidt regn, men efterhånden tørt. Ud på eftermiddagen klarer det noget op sydfra med mulighed for nogen sol sidst på dagen. Temp. op mellem 5 og 10 graders varme, hvor det klarer op, måske op mellem 10 og 13 grader. Let til jævn vind fra sydøst.

I aften og nat tørt og til dels klart vejr, men risiko for stedvis dis eller tåge. Temp. ned mellem 2 og 6 graders varme, og let til frisk vind fra omkring syd.

Fyn

Skyet, diset eller tåget, og stedvis lidt regn, men ud på eftermiddagen og aftenen klarer det antageligt noget op sydfra. Temp. op mellem 3 og 7 graders varme, hvis det klarer op ud på eftermiddagen, måske lokalt op mellem 8 og 10 grader. Svag til let vind fra sydøst, ved kysterne stedvis op til frisk vind.

I aften og nat tørt og til dels klart vejr, men i nat stedvis dis eller tåge. Temp. ned mellem 2 og 5 graders varme, og let til frisk vind fra syd.

København og Nordsjælland

Skyet, diset og en tidvis lidt regn. Temp. op mellem 1 og 4 graders varme, og let til jævn vind fra sydøst.

I aften og nat tørt og mest skyet og diset, men i perioder kan det klare op noget. Temp. mellem 1 og 4 graders varme, og let til frisk vind fra syd og sydøst.

Vest- og Sydsjælland samt Lolland-Falster

Skyet, diset, lokalt tåget, og stedvis lidt regn, men i løbet af eftermiddagen tørt og sidst på dagen klarer det antageligt noget op sydfra. Temp. op mellem 2 og 7 graders varme, varmest på Lolland, og let til jævn vind fra sydøst.

I aften og nat tørt og til dels klart vejr, men i nat stedvis dis eller tåge. Temp. mellem 2 og 4 graders varme, og let til frisk vind fra syd og sydøst.

Bornholm

Skyet og mest tørt. Temp. op mellem 1 og 2 graders varme, og svag til jævn vind fra sydøst, senere ved kysterne stedvis op til frisk vind.

I aften og nat tørt og efterhånden mest klart vejr. Temp. mellem 1 og 2 graders varme, og let til frisk vind fra syd og sydøst der i løbet af natten tiltager og bliver jævn til frisk sydlig, vind kysterne op til hård vind.

Det bliver en langt lunere dag, en hvad vi har oplevet de seneste uger.
Powered by Labrador CMS