DMI: Sådan bliver vejret søndag

Der kan i aften komme byger - lokalt med torden - men ellers er der udsigt til en fin dag med masser af sol og forholdsvist høre temperaturer

Offentliggjort

Det starter godt men kan nogle steder i landet slutte med et ordentligt brag.

Det er hovedpunkterne i vejrudsigten for søndag som meteorologerne ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, søndag morgen har sendt ud.

I prognosen for søndag skriver DMI-meteorologerne:

"I den østlige del af landet endnu stedvis morgendis- og tåge ellers bliver det tørt vejr med masser af sol, men i løbet af dagen dog mere skyet vestfra. I resten af landet bliver det skyet og fra omkring middag regn hist og her. Temperaturer mellem 17 og 24 grader, varmest mod øst, og svag til jævn vind fra syd og sydøst."

I aften og i nat

For søndag aften og nat lyder prognosen:

"I aften og i nat regn og byger mod vest, lokalt måske torden, ellers tørt og mest klart vejr. Temperaturer ned mellem 15 og 18 grader. Vinden tiltager og bliver let til frisk omkring sydøst."

Powered by Labrador CMS